Gratis

Erhvervspraktik - FØR

Beskrivelse

Dette forløb skal ses som del 1 af 3, hvor I får inspiration til, hvordan man kan arbejde med aktiviteter hhv. FØR, UNDER og EFTER erhvervspraktikken.

Med udgangspunkt i de nedenstående materialer kan du udvælge og pukkel det indhold, som giver mening i din undervisning med din klasse.

Har du/I lyst til at få sparring på arbejdet med erhvervspraktikken, er I meget velkommen til at booke et besøg med Erhvervsplaymaker Christina Højlund, chhokn [at] aarhus [dot] dk eller 4185 4000

 

På Momo finder I et forløb om erhvervspraktik, som er rettet mod eleverne.

Forventninger

Formålet med at arbejde med erhvervspraktikken FØR selve praktikken er:

  • at give eleverne mulighed for at overveje interesser i forbindelse med praktikken
  • at give eleverne mulighed for at undersøge og finde praktikplads
  • at skabe mulighed for kobling til skolens andre fag og undervisningen generelt
  • at forberede eleverne til praktikken
Forberedelse

Forberedelsen til erhvervspraktikken kan inddeles i tre faser Optakt, Forberedelse 1 og Forberedelse 2:

Optakt

I optakten handler det om at få informeret forældre og elever om erhvervspraktikken. Dette skal gerne ske tidligt - gerne 2 måneder før selve praktikken eller ved skoleårets start/afslutning, afhængigt af hvornår eleverne skal i praktik.

Det er også i optakten I kan få aktiveret forældrenetværket, så de kan byde ind med praktikpladser.

Derudover kan optakten også rummer forskellige aktiviteter, der kan åbne elevernes blikke for mulige praktiksteder.

Eksempler på aktiviteter i optaktsfasen (kan også bruges i forberedelse 1)

  • Oplæg om hvad erhvervspraktik er, hvad virksomhederne forventer og hvad eleverne kan få ud af praktikken (Her kan I evt. trække på erhvervsplaymaker Christina Højlund, se kontaktoplysninger længere nede)
  • Virksomhedsbesøg - enten på skolen eller på virksomheden (inspirationsmateriale til virksomhedsbesøg kommer inden længe)
  • En gåtur/stafet i lokalområdet med fokus på lokale virksomheder
  • Virksomhedsresearch - hvad laver virksomhederne, hvem er ansatte, hvilke jobfunktioner og opgaver har virksomheden (inspirationsmateriale til dette kommer inden længe)
  • Besøg af rollemodeller fx Boss Ladies eller EEO Rollemodelkorpset
  • Besøg af Fagbevægelsens skoletjeneste og sætte spot på elevernes kendskab til arbejdsmarkedet, regler og rettigheder
  • Forskellige erhvervsrettede undervisningsforløb, som kan anvendes i skolens fag fx forløb fra EUD for alle, Hvad kan jeg blive med Rasmus Brohave, Book en ekspert fra Engineer the future eller forløbet Det kønsopdelte arbejdsmarked
  • Film med elever, som har været i erhvervspraktik 
  • Karrierefortællinger med forældre
  • Besøg af tidligere elever, som kan fortælle om deres uddannelsesvalg

Har I brug for hjælp til at booke virksomhedsbesøg eller andre af de ovenstående aktiviteter, er I meget velkommen til at tage fat i Erhvervsplaymaker Christina Højlund, chhokn [at] aarhus [dot] dk eller 4185 4000

Forberedelse 1

I denne del af forberedelsen er der fokus på at eleverne finder en praktikplads. Denne forberedelse ligger bedst 1-2 måneder før selve praktikken, bl.a. fordi det kan tage tid at finde en praktikplads og fordi virksomhederne har brug for god tid til at planlægge praktikforløbet.

Virksomhederne har også brug for information om erhvervspraktikken - fx hvad er formål med praktikken, hvor lang tid skal eleverne i praktik, hvor mange timer, hvad med forsikring og andre informationer. I kan med fordel sørge for at eleverne giver eller sender folderen Erhvervspraktik - en guide til virksomheder (folderen ligger under materialer - både til mail og til print)

Her kan I sætte fokus på:

Forberedelse 2

Denne fase ligger i den sidste uge op til selve praktikken. Her kan I fx sætte fokus på at:

  • afklare det praktiske fx hvornår skal jeg møde, hvilke bus skal jeg tage, har jeg styr på påklædning - skal jeg fx have sikkerhedssko med og hvem er min kontaktperson, hvis jeg fx er syg?
  • afstemme de sidste forventninger og evt. sætte individuelle mål for praktikforløbet
  • få styr på praktikaftalen - er den underskrevet af alle?
  • snakke om og evt. lave rollespil om hvordan man opfører sig i virksomheden, hvordan man hilser på sine kolleger, hvad man gør med sin mobil mv.
  • øve praktikdilemmaer, som eleverne måske kommer ud for i praktikken  - se fx dilemmakort 

 

Aktiviteter

Inspiration til aktiviter UNDER selve praktikken ligger her Erhvervspraktik - UNDER

Efterbehandling

Inspiration til efterbehandling af praktikforløbet ligger her: Erhvervspraktik - EFTER