Gratis

Online kursus - Uddannelse & Job

Beskrivelse

Vil du have inspiration til at arbejde med Uddannelse & Job i din undervisning? Uddannelse & Job er et obligatorisk (timeløst) emne, som skal være en del af undervisningen gennem hele elevens skoleforløb fra 1. til 9. klasse. Undervisningen i Uddannelse & Job skal varetages af klassens lærere - enten integreret i fagene eller tilrettelagt som tematiserede og tværfaglige forløb.

Kurset er tilrettelagt som et fleksibelt online forløb (en MOOC), hvor du arbejder med kursets aktiviteter, når du har tid og mulighed (der vil således ikke være undervisning på bestemte dage eller tidspunkter).

Kurset er for alle lærere og øvrigt pædagogisk personale fra 0.-9.klasse. Der ydes frikøb for timer til forberedelse og deltagelse i kursets aktiviteter - 20 timer i 2024 og 20 timer i 2025.

KURSETS OPBYGNING

Kurset indeholder fem moduler, der tilsammen dækker indhold og kompetencemål i emnet Uddannelse og job:

  • Nuancering af stereotype forståelser af uddannelse og arbejde
  • Det personlige valg
  • Uddannelse, arbejdsmarked og arbejdsliv
  • Aktiviteter, metoder og læremidler
  • Klar til praksis.

Hvert af de 5 moduler afvikles indenfor en given tidsperiode, hvor der er forventninger om at du ser, læser og lytter til modulets materiale og laver de tilhørende opgaver og aktiviteter. 

Modulerne afsluttes med en badge-opgave, som retter sig mod det praktiske arbejde med at integrere Uddannelse og job i skolen. Afleveres alle fem badgeopgaver udløses kursusbevis.

MULIGHED FOR EKSAMEN

Det er muligt at afslutte kurset med en eksamen i modulet Karrierelæring på Diplomuddannelsen i Uddannelses-, Erhvervs- og karrierevejledning (svarer til 5 etcs).

Eksamen afholdes i uge 19 og baseres op kursets badgeopgaver. 

OBS: Skolen selv afholder selv udgift til eventuel eksamen på ca. kr. 4.500.

Forventninger

Uddannelse & Job er et vigtigt emne for eleverne, fordi det giver dem mulighed for at gøre sig erfaringer med og komme til at reflektere over det samfund, de er en del af og skal leve og virke i. Ligesom emnet bidrager til, at de på sigt får gode grundlag for at træffe valg omkring uddannelse og arbejde og omkring alle de aspekter i livet, som uddannelse og arbejde spiller sammen med.

På kurset kommer du til at læse, lytte, se videoer og reflektere skriftligt. Nogle af dine refleksioner deles med øvrige kursister, som kommenterer på hinandens arbejde og lader sig inspirere af hinanden. De faglige eksperter, som har udviklet kurset, fungerer som moderatorer, der læser indlæg, samler op og giver fælles kommentarer på kursisternes arbejde.

Kurset er tilrettelagt således, at du arbejder med kursets aktiviteter, når du har tid og mulighed. Selvom der i kurset er interaktion med øvrige kursister og moderatorer, så kræver deltagelse selvstændigt initiativ og vedholdenhed og du skal forvente at skulle bruge en mængde tid på kursets indhold. Du er velkommen til at arbejde sammen parvis eller i grupper fx med kolleger fra din skole.

Sted

Kurset afvikles i en digital læringsplatform, der fungerer som infrastruktur og mødested for kursister og moderatorer suppleret med digitalt medierede materialer, i særdeleshed video, lyd og tekst

Tilmelding

Tilmeld dig nedenfor - der lukkes for tilmelding d. 9. august

Hvis du har spørgsmål til kurset, er du velkommen til at kontakte:

Erhvervsplaymaker Christina Højlund

Mail: chhokn [at] aarhus [dot] dk

Mobil: 4185 4000

Tilmelding