Præsentation

Idverde er hele Danmarks anlægsgartner, sammen forbinder vi mennesker og natur, og vores vision er at skabe et grønnere og mere klimavenligt Danmark.

Vores ambition er klar – vi vil være dem, der skaber, anlægger og vedligeholder Danmarks grønne udearealer og byrum – og vi vil være anerkendt som Danmarks førende anlægsgartner og klimaentreprenør både lokalt og landsdækkende. Vi har konstant fokus på at reducere vores klimaaftryk, øge biodiversiteten, bidrage til et bedre miljø og skabe trivsel.

Vi har afdelinger fordelt over hele Danmark, og et af vores kontorer ligger i Aarhus. Det giver os mulighed for at arbejde for både store landsdækkende og mindre lokale kunder – vi er nemlig altid lige i nærheden. I højsæsonen er flere end 900 anlægsgartnere og klimaspecialister klar til at løse kundernes opgaver, uanset hvor i landet der er brug for os.

Hos idverde er vi kendt for god service, faglig stolthed og løsninger, der holder i mange år. Vi lægger stor vægt på en god dialog med vores kunder og sikrer, at arbejdet bliver udført grundigt og professionelt. Det gælder både, når vi passer grønne områder, bygger nyt eller laver klimasikring.

Som en del af Europas største anlægsgartnergruppe, kan vi trække på kompetencer og erfaringer fra Frankrig, England, Holland, Tyskland og Schweiz, og vores medarbejdere får nye muligheder for at uddanne og videreudvikle sig på tværs af landegrænser.

Virksomhed

idverde
Rosbjergvej 5A, Årslev
8220 Brabrand
Branche
Administrations- og Støttevirksomhed
Muligheder
Erhvervspraktik

Kontakt virksomhed

HR Specialist - Maria Nyegaard