Idverde - Anlægsgartner
Beskrivelse
Vil du være med til at gøre Aarhus grønnere? Kan du lide at arbejde udendørs med både planter og belægning?
Så er en Juniormesterlære hos idverde måske noget for dig.
Idverde er hele Danmarks anlægsgartner, sammen forbinder vi mennesker og natur, og vores vision er at skabe et grønnere og mere klimavenligt Danmark.
Vores ambition er klar – vi vil være dem, der skaber, anlægger og vedligeholder Danmarks grønne udearealer og byrum – og vi vil være anerkendt som Danmarks førende anlægsgartner og klimaentreprenør både lokalt og landsdækkende. Vi har konstant fokus på at reducere vores klimaaftryk, øge biodiversiteten, bidrage til et bedre miljø og skabe trivsel.
Forventninger
Vi vil gerne have at du får en god oplevelse, når du er i Juniormesterlære hos os.
Du kan forvente:
- At du møder lærlinge, som er i gang med at blive anlægsgartner.
- At du går sammen med en kollega hver dag, som altid er klar til at hjælpe dig
- At du bliver præsenteret for vores maskinpark og får en fornemmelse for hvor ”stort” og ”småt” det kan blive. Og hvordan vi gør brug af de forskellige maskiner.
- At vi har sikkerhedsudstyr og andre værnemidler klar til dig, hvis opgaven kræver det.
- At du kommer med rundt på forskellige opgaver i din tid hos os
- At du får masser af frisk luft i al slags vejr
Vi forventer:
- At du er nysgerrig på anlægsgartnerfaget og fremtidens grønne byrum
- At du kan møde kl. 7 frisk og klar til dagens arbejde
- At du kommer i tøj, som er praktisk og passer til årstiden
- At du husker en god stor madpakke og drikkevarer. Som anlægsgartnere har vi brug for masser af energi
Vi glæder os til at høre fra dig, og vise vores grønne branche frem. Hos os vil du får masser af frisk luft, gode kollegaer omkring dig, og være med til at passe på naturen.
Praktisk information
Kl. 7:00
HUSK: en god madpakke og praktisk tøj der passer til årstiden.
Ansøgning
Vil du høre mere om juniormesterlære hos idverde?
Kontakt:
Maria Nyegaard, HR Specialist
