Præsentation

Comwell er en hotelkæde med 15 danske hoteller og 2 venues fordelt i hele landet. Vores hoteller er unikke, men har alle ting fælles – nemlig det gode værtskab, service og professionelle personale. I Comwell fokuserer vi på at skabe en personlig og autentisk oplevelse for vores gæster, hvor vi bestræber os efter at levere rammerne for en bedre overnatning, et bedre møde og et bedre måltid end du kan få derhjemme

På Comwell Aarhus byder vi dig velkommen til en verden af design, kvalitet og velvære med byens absolut bedste udsigt over havnen, skoven og stranden. Vi har 240 værelser fordelt på fem kategorier, som alle har en smuk udsigt. Værelserne er indrettet i samarbejde med det danske designfirma HAY og rummer de nødvendige bekvemmeligheder. Vi har også 20 møde- og konferencelokaler samt en stor konferencesal med plads til 500 gæster, som bruges til især selskaber og events. På vores hotel hersker en international og urban stemning, og du mødes med et serviceniveau i særklasse. I 2018 vandt vi prisen for Bedste Service i forbindelse med Møde- og Event Award.

 

På Comwell Aarhus kan du også opleve Restaurant V, som er langt fra det gængse hotelkøkken. Menuen er kræs for hver en krone. Og netop de spiselige priser, et hyppigt skiftende menukort og vores bankende kokkehjerte for særligt lokale råvarer og små entusiastiske producenter, gør V til et sted, hvor også aarhusianerne selv ynder at komme.

 

Hos Comwell Aarhus ved vi, hvor vigtigt det er at passe godt på vores miljø, og vi har derfor lavet en række tiltag med fokus dette område. Her kan eksempelvis nævnes, at vi har en miljøstyregruppe, som koordinere vores miljøindsats, og vi er certificeret med Green Key, som er turismens internationale miljømærke.

Virksomhed

Comwell
Comwell
Værkmestergade 2
8000 Aarhus C
Branche
Overnatningsfaciliteter og Restaurationsvirksomhed
Muligheder
Erhvervspraktik