Juniormesterlære - virksomhed

Juniormesterlære er en ny måde at afslutte folkeskolen på for elever i 8. og 9. klasse, der ønsker at kombinere skolegang med praktik i en virksomhed.

Juniormesterlære i jeres virksomhed

 

Hvorfor tage en elev i juniormesterlære?

  • Styrk jeres rekruttering af fremtidige elever og lærlinge.
  • Bidrag til udviklingen af unges kompetencer.
  • Hjælp et ungt menneske med at finde sin vej i uddannelsessystemet.
  • Skab større synlighed for jeres virksomhed i lokalområdet.
  • Vær med til at sikre fremtidig arbejdskraft i jeres branche.
  • Styrk jeres ESG-indsats ved at investere i unges fremtid.

 

Jeres rolle som praktikvirksomhed

  • Tilbyd en praktikplads til en elev, 1–2 dage om ugen.
  • I bestemmer selv, hvor længe eleven er i praktik – det behøver ikke være hele forløbet.
  • Juniormesterlære er ulønnet, så der er ingen lønudgifter for virksomheden.
  • Indgå en praktikaftale sammen med eleven, forældrene og skolen.
  • Udpeg en kontaktperson, som kan støtte eleven i hverdagen og introducere arbejdspladsen.
  • Samarbejd med skolen om elevens trivsel og læring undervejs.

Se video om gode råd til praktik

Vigtig viden

 

Arbejdsmiljø og sikkerhed

  • Sørg for at kende og overholde reglerne for arbejdsmiljø for unge i praktik.
  • Eleven skal have en grundig introduktion til sikkerhed og arbejdsopgaver.
  • Der skal være en voksen til stede, som har ansvar for tilsyn og sikkerhed.
  • Indhent en børneattest på elevens kontaktperson.

 

Forsikring

  • Eleven er dækket af Statens Erstatningsordning under praktikken.
  • Der er dækning ved person- eller tingsskade.
  • Dækningen forudsætter, at praktikken følger gældende regler, fx arbejdsmiljøregler.
  • Læs mere om Statens Erstatningsordning her.

Spørgsmål?

  • Kontakt gerne en af Aarhus Kommunes erhvervsguider.
    Find kontaktinformationer her.
  • I er også velkomne til at kontakte jeres lokale folkeskole, som kan have elever, der søger en praktikplads.

FAQ til virksomheder
 

Hvem kan komme i juniormesterlære? 

  • Alle elever i folkeskolen som går i 8. eller 9. klasse kan vælge at komme i juniormesterlære.
     

Hvem kan tage elever i juniormesterlære?

  • Alle virksomheder der er registreret med et CVR-nummer, kan tage elever i juniormesterlære.
     

Må eleven køre med i firmabilen?

  • Ja. Elever i juniormesterlære må gerne køre med i firmabil i forbindelse med praktikken, fx til byggepladser eller kundebesøg.
  • Føreren skal naturligvis overholde gældende lovgivning.
     

I hvilket tidsrum må eleven arbejde? 

  • Eleven må arbejde mellem kl. 06.00 og 20.00. Uden for dette tidsrum må eleven gerne opholde sig på praktikstedet og observere, men ikke arbejde.
  • Eleven skal have en daglig hvileperiode på mindst 14 timer.
     

Hvor mange timer må eleven arbejde? 

  • Elever i juniormesterlære må arbejde op til otte timer dagligt.
     

Hvem skal kontaktes, hvis eleven bliver syg?

  • Kontakt elevens forældre, hvis eleven skal hentes.
  • Informér også skolen om fraværet, så de er orienteret om omfanget.
     

Får virksomheden besked hvis eleven har særlige behov eller udfordringer?

  • Ja. Skolen må udveksle relevante oplysninger med virksomheden og orienterer derfor om forhold, der har betydning for praktikforløbet – fx elevens alder, modenhed, særlige behov og øvrige forudsætninger.
     

Hvad må eleven lave i praktikken?

  • Elever må som udgangspunkt udføre flere typer opgaver i praktik end i et fritidsjob, da formålet er at give indblik i arbejdsopgaver og branche.
  • Arbejdet må dog aldrig være farligt eller udgøre en risiko for elevens sikkerhed eller sundhed.
  • For mere information via linksene nederst på siden.
     

Hvem skal man kontakte, hvis man ønsker at have en elev i juniormesterlære?

  • Kontakt den lokale folkeskole, hvis I ønsker at få en elev i juniormesterlære eller vil høre mere om ordningen.
  • I kan også kontakte en af kommunens erhvervsguider, som kan hjælpe med information og sparring. Find kontaktoplysninger her.

Links

Herunder finder du relevante links til mere info om juniormesterlære.