Juniormesterlære - elev og forældre

Juniormesterlære er en ny måde at afslutte folkeskolen på for elever i 8. og 9. klasse, der ønsker at kombinere skolegang med praktik i en virksomhed.

Kom godt i gang med juniormesterlære

 

Tal med skolen

  • Det første du skal gøre, er at kontakte din skole. Du kan f.eks. tale med din klasselærer.
  • Husk at dine forældre skal sige ja til, at du må starte i juniormesterlære.
  • Hvis du og dine forældre henvender jer til skolen inden den 1. marts i skoleåret før, du ønsker at starte, har du retskrav på at komme i gang. Det betyder, at skolen ikke kan give afslag.
  • Husk: Hvis I henvender jer efter 1. marts, kan skolen altid sige ja.

 

Find praktikplads

  • Du må helt selv vælge hvor du ønsker at komme i praktik som juniormesterlære, det er derfor som udgangspunkt dig og dine forældre der skal finde en praktikplads.
  • Hvis det ikke lykkes skal I kontakte skolen, der kan være behjælpelig med at finde en praktikplads.

Se video om juniormesterlære

Vigtig viden

 

Skema og fag i skolen

  • Du skal have undervisning i dansk og matematik, men må også gerne følge andre fag. Det skal du aftale og planlægge med din skole.

 

Folkeskolens afgangseksamen

  • For at bestå folkeskolens afgangseksamen med juniormesterlære skal du opnå 2,0 i dansk og 2,0 matematik til afgangsprøverne og gennemføre en afsluttende evalueringssamtale.
  • Den afsluttende evalueringssamtale er en samtale mellem dig og din lærer.

Er du forælder?

  • Arbejder du et sted, der gerne vil have juniormesterlæreelever?
  • Kender du en virksomhed, der kunne være interesseret i juniormesterlæreforløb?

Kontakt os meget gerne - find kontaktoplysninger øverst på siden.

FAQ til elever og forældre

 

Hvis jeg gerne vil i juniormesterlære, hvad skal jeg så gøre?

  • Hvis du ønsker at komme i juniormesterlære, skal du kontakte skolens ledelse, som kan fortælle mere om dine muligheder.
     

Hvem skal finde en praktikplads til mig?

  • Det er dig og dine forældre, der skal finde en praktikplads.
    Hvis det er svært, kan du kontakte din skole og høre, om de kan hjælpe med at finde et egnet sted.
     

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan finde en praktikplads?

  • Hvis du ikke kan finde en praktikplads, er det stadig muligt at komme i juniormesterlære. I så fald foregår den praktiske del i samarbejde med UngIAarhus, hvor du modtager praksisorienteret undervisning sammen med andre elever fra kommunen.
     

Hvor meget må jeg være i praktik i forhold til min undervisning på skolen?

  • Praktik – eller praktisk undervisning – må udgøre op til 2/5 af dit normale timetal.
    Det betyder, at du som minimum skal være i skole i 3/5 af din undervisningstid.
     

Hvordan ser mit skoleskema ud, når jeg er i juniormesterlære?

  • I juniormesterlære skal du have dansk og matematik i samme omfang som dine klassekammerater.
    Resten af dit skoleskema aftaler du med din skole.
     

Hvordan vil mit afgangsbevis fra skolen komme til at se ud?

  • Når du er i Juniormesterlære, så afslutter du folkeskolen med; "Folkeskolens afgangsprøve med Juniormesterlære"
    For at bestå denne, så skal du have minimum 02 i dansk og matematik prøverne, og deltage i en evalueringssamtale, som afslutning af din Juniormesterlære.
     

Hvilke prøver skal jeg op i, hvis jeg er i juniormesterlære?

  • Når du er i juniormesterlære, skal du til følgende tre prøver:
    • Skriftlig og mundtlig dansk
    • Skriftlig matematik
  • Du kan også vælge at gå til prøve i andre fag. Disse prøver tæller dog ikke med i dit gennemsnit og fremgår ikke af dit afgangsbevis.
     

Hvad giver juniormesterlære adgang til efter folkeskolen?

  • Juniormesterlære giver adgang til alle erhvervsuddannelser (dog ikke EUX).
  • Hvis du ønsker at starte på en gymnasial uddannelse, skal du tilmelde dig og bestå en optagelsesprøve på den ønskede uddannelse.
     

Hvornår skal jeg tilmelde mig for at være sikker på at kunne komme i juniormesterlære?

  • Du skal tilmelde dig senest 1. marts året før, du vil starte i juniormesterlære.
  • Tilmelder du dig senere, skal du kontakte din skole for at få lov til at starte i juniormesterlære.
     

Hvad hvis juniormesterlære alligevel ikke er noget for mig?

  • Hvis juniormesterlære ikke er det rigtige for dig, kan du vælge at stoppe og vende tilbage til din normale skolegang. Det skal ske senest den 1. marts i 9. klasse.
     

Kan jeg være i praktik i flere virksomheder i et juniormesterlæreforløb?

  • Ja, du kan godt være i praktik i flere virksomheder samtidig.
  • Det er også muligt at skifte praktikplads undervejs i forløbet.
     

Hvordan fungerer transport til praktikstedet?

  • Praktikstedet sidestilles med din distriktsskole i forhold til transport.
  • Det betyder, at du har ret til transport mellem hjem og praktiksted, hvis afstanden er lang nok efter reglerne i folkeskoleloven.
  • Hvis der er mere end 7 km mellem din folkeregisteradresse og praktikstedet, kan du få et skolerejsekort. Det er skolen, der bevilger og bestiller kortet.
     

Skal virksomheden godkendes, for at jeg kan komme i praktik der?

  • Ja. Der skal laves en praktikaftale mellem dig og virksomheden. Aftalen skal godkendes af skolens leder, som dermed også godkender virksomheden som praktiksted.
  • Det er også skolens leder, der har ansvar for at føre tilsyn med virksomheden og din trivsel under praktikken.
     

Hvis jeg er i juniormesterlære i 8. klasse, kan jeg så komme på efterskole i 9. klasse?

  • Ja, hvis du går i juniormesterlære i 8. klasse, kan du godt tage på efterskole i 9. klasse.
  • Du kan dog have behov for ekstra støtte i nogle fag, som du ikke har haft fuld undervisning i under juniormesterlære.
     

Hvad gør jeg, hvis jeg gerne vil vide mere om juniormesterlære?

  • Hvis du vil vide mere om juniormesterlære, kan du kontakte din skole, som kan hjælpe med at besvare dine spørgsmål.