Erhvervspraktik
Transport og Godshåndtering

Aarhus Havn

Beskrivelse

Vil du tæt på de store skibe på havnen i Aarhus og opleve, hvordan arbejdet foregår bag hegnet? Så er erhvervspraktik hos Aarhus Havn måske noget for dig.

Aarhus Havn er Danmarks største erhvervshavn og er den eneste danske havn, hvor den største type containerskibe lægger til. 
Hvert år håndteres millioner af tons gods, og du bruger meget af det til hverdag. 
Tøj, sko, mobiltelefoner, cykler, reservedele og industriudstyr er noget af det, der kommer gennem containerterminalen i Aarhus.

Som erhvervspraktikant i en uge hos Aarhus Havn vil du få et indblik i flere forskellige jobtyper. 
For eksempel maritime stillinger, hvor du vil sejle med ud og aflevere lodsen på de store skibe. 
Du vil også få indblik i, hvad en kranfører, en elektriker og en smed laver og undervejs komme med op i kranerne og se, hvordan de flytter godset mellem land og skib. 
Derudover kommer du til at følge ingeniører, IT-folk, kommunikationsfolk og mange andre i deres hverdag på havnen, hvor de på hver deres måde er med til at sikre den danske forsyning.

Forventninger

Med en uge i praktik hos Aarhus Havn kan du forvente:

· At komme helt tæt på de største maskiner, der hver dag sikrer forsyningen i Danmark

· At få et indblik i de mange jobmuligheder på en moderne erhvervshavn

· At få en praktikuge med stor variation og masser af oplevelser

Hos Aarhus Havn tager vi imod praktikanter, som er nysgerrige og synes, at mulighederne på en havn lyder interessante.
 

Praktisk information

Virksomhed
Sted
Vandvejen 7
8000 Aarhus C
P-nummer
1031217209
Interesseområder
522210 Erhvervshavne
Branche
Transport og Godshåndtering

Ansøgning

Lyder det som dig, er du velkommen til at kontakte os for en aftale om at komme i erhvervspraktik hos os.

Kontakt:

Maria C. Frederiksen
Head of People & Culture​