Præsentation

Netto er Danmarks største dagligvarekæde med 525 butikker fordelt ud over hele Danmark.

Netto er en del af Salling Group, der er 100 % ejet af Salling Fondene. Derfor går hele vores overskud enten til at skabe bedre indkøbsoplevelser for dig eller tilbage til samfundet i form af donationer til gode formål, bl.a. kultur, uddannelse, sport og socialt arbejde. Med i Salling Group hører også Bilka, Føtex, Salling stormagasinerne, Wupti, Skagenfood og Starbucks og Carl’s Jr, som vi er franchise-tager på i Danmark. Tilsammen udgør vi landets mest alsidige detailvirksomhed og er helt igennem dansk.

Den første Netto-butik åbnede på Godthåbsvej den 1. april 1981. Siden er kæden ekspanderet med stor fart og tæller i dag mere end 500 butikker over hele Danmark. Vi er dermed landets største dagligvarekæde. I begyndelsen havde vores butikker et meget smalt sortiment og en begrænset grad af service. Varerne stod på paller og i papkasser. Siden er sortimentet blevet udvidet til ca. 1.800 forskellige varer og et antal spotvarer, der skifter fra uge til uge. Herunder masser af frisk frugt og grønt. Det er fortid og i dag er Netto et helt andet sted.

Lige nu er vi i gang med at udrulle vores butikskoncept 3.0, som giver en markant bedre kundeoplevelse gennem et nyt udseende og opbygning. Kernen i vores 3.0 koncept vil tage afsæt i Nettos danske og skandinaviske rødder, og udover nye farver og mere lækker look-and-feel har fremtidens Netto en særlig indretning. Således vil frugt- og grønt-afdelingen være større end tidligere og dermed spille en mere bærende rolle. En forbedret kundeoplevelse vil vores kunder få gennem et mere behageligt lys, musik i de fleste butikker samt nyt inventar. Vores medarbejdere vil med vores 3.0 koncept, kunne give en bedre service end tidligere ude i butikkerne. Kernen i vores 3.0 koncept vil stadig være det, som man som kunder kender: Nemlig gode varer til de bedste priser.

Virksomhed

Branche
Engroshandel og Detailhandel
Muligheder
Erhvervspraktik