Martin In (MIB)
Præsentation
MIB er et Aarhusetableret madcirkus med gastronomisk mad af høj kvalitet. Kendetegnene er gode lokale råvarer fra sæson, moderne gastronomi samt klassiske retter i nye fortolkninger. Det er kreativ mad, man bliver glad af at se og smage på, præsenteret gennem forskellige koncepter.
Martin Ib er kokken bag madimperiet, som siden 2004 har skabt unikke oplevelser til både private og erhverv. MIB bespiser omkring en million om året igennem sin række af restaurationsvirksomheder under fællesnævneren: MIB.
Martin Ib er manden bag det kulinariske virke MIB. Med nøgleord som struktur, arbejdsomhed og ærlighed, har den kreative gastronom skabt et mindre madimperium fra bunden.
Som bare 16-årig flyttede Martin hjemmefra fødeøen Lolland til Aarhus. Her blev han udlært tjener, var forbi den Kongelige Livgarde og efterfølgende uddannet kok med flere år som køkkenchef, inden han i 2004 blev selvstændig restauratør, med eget navn over døren.
Siden da har MIB-virket taget fart, og udgør nu mere end 12 forskellige virksomheder, som beskæftiger mere end 100 ansatte, i et moderne køkken med holdninger og høje krav til både råvarer, smag, tilberedning, næringsindhold og sundhed.
Du kan møde MIB både som privatperson og som virksomhed. For private har vi bagerier, restauranter og madmarkeder, og så afholder vi skræddersyede fester både med mad ud af huset og i vores mange festlokaler rundt omkring i Aarhus.
Til virksomheder leverer vi frokostordninger og catering, afholder møder, konferencer og diverse firmafester – både som totalarrangementer ude af huset og i vores lokaler.
