Jorton A/S
Præsentation
JORTON er en landsdækkende leverandør af bygge- og anlægsløsninger. Vi er en entreprenørvirksomhed.
Med mere end 90 års succesrig historie og erfaring i ryggen, løser vi store og små opgaver fra ni kontorer placeret rundt i landet. Vi er helt fremme, når der skal bygges nyt, men vi har også årtiers erfaring med at bevare og forny den ældre bygningsmasse og infrastruktur, når vi renoverer for fremtiden til gavn for boligforeninger, virksomheder, det offentlige og for private.
JORTON blev etableret i Aarhus i 1932 af arbejdsløse jord- og betonarbejdere, som modigt tog kampen op i en krisetid og skabte Jord- og Betonarbejdernes Kooperative Forretning. Tiden og opgaverne er ganske anderledes end i begyndelsen, men virksomhedens DNA er den samme og indeholder de helt klassiske dyder som godt håndværk, samarbejde og professionalisme.
I JORTON beskæftigede vi 500 medarbejdere og vi kunne således råde over en stor stab af specialister, der repræsenterede en omfattende og varieret teknisk og håndværksmæssig viden og erfaring. En viden, der løbende vedligeholdes og gerne deles, når vi løser opgaver i samarbejde med alle parter i projektet, såsom bygherre, arkitekter, rådgivende ingeniører og entreprenører.
Tiden som elev, lærling og praktikant er som regel det første rigtige møde med arbejdsmarkedet og er dermed ligeså vigtig for såvel elev, lærling, praktikant som JORTON. Det er med til at danne ballast for resten af arbejdslivet og vi vil derfor i JORTON gøre dette møde til en succes. Som elev, lærling eller praktikant i JORTON vil der blive stillet forventninger og krav om indsats, engagement og en vis portion nysgerrighed efter at lære og forstå livet i en entreprenørvirksomhed. Eleven/lærlingen skal være villig til at tage udfordringer og ikke mindst selvstændigt ansvar.
