Tandplejen Aarhus
Beskrivelse
Synes du tænder og tandsundhed er spændende? Kunne du tænke dig at opleve hverdagen på en tandklinik? Kunne du tænke dig en praktik, hvor tandsundheden er i centrum? Hos Tandplejen Aarhus vil du få indblik i, hvor stor betydning tænderne har for hele menneskets sundhed. Hvordan vi hver dag arbejder på at mindske ulighed i tandsundhed og give det enkelt barn eller ung de bedste betingelser for, at de kan bevare tænderne sunde hele livet.
Tandplejen Aarhus er en offentlig organisation og en del af Aarhus kommune. I Tandplejen Aarhus er der ca. 250 medarbejdere.
Vi tilbyder gratis tandpleje til alle børn og unge mellem 0 og 22 år med bopæl i Aarhus kommune. Tandplejen Aarhus er en forebyggende tandpleje og vores målsætninger er:
- Sunde tænder hele livet
- Lighed i sundhed
Udover tandpleje for børn og unge, tilbyder vi også special-, social- og omsorgstandpleje til ældre og udsatte borgere.
Vi har seks store tandklinikker rundt omkring i Aarhus, samt en række mellemstore og mindre klinikker/tandbørsterum fordelt geografisk i hele kommunen.
Når du er i praktik hos os kommer du til at følge både tandlæger, tandklinikassistenter og tandplejere. I praktikken kan du fx komme til at være med til at :
- Assistere ved stolen sammen med en faglig uddannet
- Medvirke når der skal skrives journaler
- Deltage ved klargøring til patienter
- Åbne klinikken
- Lukke klinikken
- Hjælpe i sterilisationen f.eks. rengøre og pakke instrumenter
- Arbejde i teknikken
Når du er i praktik hos os, er der også nogle hygiejneregler, som du skal overholde. Du må fx ikke have smykker eller neglelak på, du skal have bare arme op til albuerne og hvis du har langt hår skal det være sat op. Du skal medbringe rene sko (sandaler eller indesko), rene bukser (gerne lyse) og evt. rent hovedtørklæde hver dag.
Inden praktikken skal du og dine forældre også udfylde og underskrive en tavshedserklæring.
Af hensyn til de patienter der kommer på klinikken, kan du ikke komme i praktik på en klinik der ligger nær din skole eller bopæl. Men vi finder en god praktikplads på en tandklinik, som du nemt kan komme til.
Forventninger
Vi vil gerne have, at du får en god praktik hos os.
Du kan forvente:
- at opleve dagligdagen på en tandklinik – du bliver en del af vores daglige aktiviteter
- at møde engagerede kolleger fra forskellige faggrupper: tandlæger, tandplejere og klinikassistenter
- at lære noget om nogle af de hyppigste tandsygdomme hos børn og unge: huller og syreskader
- at møde en hel masse søde børn og unge, der kommer på vores tandklinikker
- at vi har en t-shirt/klinikbluse, som du kan låne mens du er i praktik
Vi forventer:
- at du har lyst til at være i praktik hos os
- at du har interesse for det tandfaglige område
- at du møder til tiden og lader din mobil blive derhjemme eller i tasken
- at du medbringer rene bukser (gerne lyse), rene sko (sandaler eller indesko) og evt. rent hovedtørklæde
- at du følger vores hygiejneforskrifter og overholder tavshedspligten
Praktisk information
Se flere detaljer
Af hensyn til de patienter der kommer på klinikken, kan du ikke komme i praktik på en klinik, der ligger nær din skole eller bopæl.
Når du ansøger, vil vi undersøge, om du kan få en aftale med et af følgende steder:
8210 Aarhus V
- Møllevangs Allé 20 - Tandklinikken Møllevangskolen - P-nummer til registrering på Uno Ung: 1019772132
8220 Brabrand
- Janesvej 2 - Tandklinikken Tovshøj - P-nummer til registrering på Uno Ung: 1019770660
8240 Risskov
- Hvidkildevej 2A - Specialtandplejen og Tandklinikken Vejlby Skole - P-nummer til registrering på Uno Ung: 1019771411
8250 Egå
- Skæring Skolevej 200 - Tandklinikken Skæring Skole - P-nummer til registrering på Uno Ung: 1019770687
8260 Viby J
- Søndervangs Allé 40 - Tandklinikken Søndervangskolen - P-nummer til registrering på Uno Ung: 1019771926
8270 Højbjerg
- L.A. Rings Vej 56 - Tandklinikken L.A.Rings Vej - P-nummer til registrering på Uno Ung: 101977113
kl. 8.00 - 14.00
Af hensyn til de patienter der kommer på klinikken, kan du ikke komme i praktik på en klinik der ligger nær din skole eller bopæl. Men vi finder en god praktikplads til dig, som du nemt kan komme til
- Rene sko (sandaler eller indesko), rene bukser (gerne lyse) og evt. rent hovedtørklæde
- Madpakke
Ansøgning
Vil du vide mere om praktik hos tandplejen eller søge om praktik?
Du skal sende en ansøgning, hvor du fortæller, hvorfor du gerne vil i praktik i tandplejen. din ansøgning skal indholde oplysninger om:
- Dit navn
- Din fødselsdag
- Din adresse
- Din skole og klassetrin
- Hvilke tandklink du tilhører
- Hvilken uge du gerne vil i praktik
Ansøgningen skal sendes til: