Plejehjemmet Trøjborg
Beskrivelse
Vil du være med til at skabe en god og tryg hverdag for beboerne på et plejehjem eller borgere der kommer i en Café i et Folkehus? Overvejer du at arbejde med mad og sundhed? Det er både spændende og udfordrende.
Vi laver mad og står for den daglige rengøring for mange forskellige mennesker. Nogle har brug for en særlig kost og derfor går vi meget op i at lave gode og varierende menuplaner. Hos os er der en god stemning mellem kollegaerne og vi hjælper hinanden hver eneste dag.
Her tilbyder vi en kombination af både det køkkenfaglige og rengøring. Trøjborg er et stort plejehjem som ligger på flere etager og du vil lærer om at lave mad til ældre og i store portioner, samt om rengøring på fællesarealer, i beboernes hjem og sammen med beboerne.
På Trøjborg, vil du som erhvervspraktikant, møde ind til et levende og åbent køkken, hvor både borgere, plejepersonale og ernæringsassistent, har deres gang. Du vil komme i tæt kontakt med borgerne, der spiser deres morgenmad i køkkenet.
Som praktikant i køkkenet, vil du blive en del af madlavningen og få lov til at hjælpe med at lave varme og kolde retter til frokost, skønne desserter og bage brød og kager. Samtidig vil du få indblik i, hvorfor hygiejne og egenkontrol er en så vigtig del af køkkenet. Du vil se lidt af hvordan en hverdag på plejehjem kan se ud, både for personale og beboere.
Vi er et stort plejehjem med mange imødekommende og positive mennesker, der vil tage godt imod dig.
På vores arbejdspladser arbejder de mange faggrupper sammen om at give de ældre en tryg dagligdag.
Forventninger
Når du kommer i erhvervspraktik, vil du møde forskellige arbejdsopgaver og medarbejdere som sikrer at dagligdagen fungerer.
Du kan forvente:
- at opleve en dagligdag i køkkenet og service
- at møde ernæringsassistentelever, der er i gang med uddannelse
- at møde forskellige faggrupper f.eks. social og sundhedsassistenter, social-sundhedshjælpere, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, ernæringsassistenter eller serviceassistenter
- at deltage aktivt i forskellige arbejdsopgaver
Vi forventer:
- At du er motiveret for at komme i praktik og nysgerrig på de ting der sker
- At du overholder de aftaler vi laver med dig
- At du er venlig og høflig overfor plejehjemmets beboere
- At du har gode arbejdssko
Praktisk information
08:00 til 14:00
Du vil skulle møde omklædt (du låner arbejdstøj af os)
Husk selv nogle gode og skridsikre arbejdssko. Din lærer kan låne til dig her: Udlån af særligt udstyr til praktik.
Ansøgning
Vil du høre mere om erhvervspraktik hos Plejehjemmet Trøjborg?
Kontaktperson Køkken: Lone, VLV@aarhus.dk
Kontaktperson Rengøring: Berit Dahl, dgbe@aarhus.dk