Erhvervspraktik
Drift af sundheds- og socialvæsen

Pilehytten

Pilehytten

Beskrivelse

Bål, børn, nærvær, leg og højt til loftet - lyder det som noget for dig? Har du lyst til at arbejde med børn og lære om pædagogik?

Så er en praktik i pilehytten måske lige noget for dig.

I Pilehytten bliver du budt velkommen af 12 vuggestuebørn, 40 børnehavebørn og en aktiv og engageret personalegruppe.

Pilehytten er præget af glæde, leg og udfordringer, der tilpasses det enkelte barns udvikling. Vi præsenterer børnene for forskellige aktiviteter både ude og inde og har altid barnets almene kompetencer i fokus. Vi laver bål, maler, bruger kroppen og hjernen, og kommunikerer en hel masse med børnene om det, vi er fælles om. Vi udfordrer børnene, og bruger ordene: ”det øver du dig på” eller ”ja, det var svært, men du klarede det”.

Når du er i praktik hos os bliver du en del af hverdagen og de daglige aktiviteter, som vi laver med børnene. Du får indsigt i de pædagogiske tanker og overvejelser, som ligger bag vores arbejde og du kommer til at møde de forskellige medarbejdergrupper, som er ansat hos os.

Forventninger

Vi vil gerne have at du får en god oplevelse, når du er i praktik hos os.

Du kan forvente:

  • en hverdag, som sjældent ligner hinanden
  • en masse børn, som er nysgerrige på hvem du er 
  • engagerede medarbejdere, som gerne vil vise og fortælle dig om det pædagogiske arbejde
  • at blive en del af vores hverdag og aktiviteter

Vi forventer:

  • at du har lyst til at være i praktik hos os
  • at du er nysgerrig på det pædagogiske arbejde
  • at du er klar på at lege og være sammen med børnene
  • at du møder til tiden og efterlader din mobil hjemme eller i tasken
  • at du kommer i praktisk tøj og fodtøj, som passer til vejret

Praktisk information

Sted
Pilehytten
Pilegårdsvej 89
8361 Hasselager
Skjul detaljer

P-nummer til registrering på Uno Ung: 1003365384

Interesseområder
889150 Aldersintegrerede institutioner
Branche
Drift af sundheds- og socialvæsen
Huskeliste

Praktisk tøj og fodtøj, som passer til vejret. Vi er også ude, selvom det regner og blæser

Ansøgning

Vil du høre mere om erhvervspraktik hos Pilehytten?

Kontakt Pædagogisk leder Dorthe Duval

Tlf.: 2920 4073