LE34
Beskrivelse
Frisk luft kombineret med matematik, jura, beregninger og tegneopgaver - lyder det spændende. Kunne du tænke dig at blive klogere på hvad en landinspektør laver? Hvordan man udmåler til nye byggegrunde og meget mere? Så er en praktik hos LE34 måske noget for dig.
LE34 er et landinspektørfirma. Landinspektører arbejder med fast ejendom, hvor vi udstykker nye grunde til bebyggelse mm. og vi fastlægger ejendomsgrænser (skel). Vi udfører også opmåling af bygninger, grunde mm. så der kan opføres ny bebyggelse, eller eksisterende bebyggelse kan ombygges. I en landinspektørvirksomhed har vi medarbejdere, der kører ud i marken og udfører opmåling, og vi sidder på kontoret og beregner og tegner i CAD programmer. Vores medarbejdere er primært Landinspektører, Kort- og Landmålingsteknikere, tekniske designere, advokatsekretærer og kontoruddannede.
Når du er i praktik hos os får du indsigt i hvad man laver i et landinspektørfirma. Som praktikant vil du komme med på opmålingsopgaver i marken, se hvordan vi bearbejder data efterfølgende og hvordan materialet bliver leveret til vores kunder.
Mange af de opgaver der løses i en landinspektørvirksomhed, er en kombination af kontorarbejde og arbejde i marken. Vores hverdag er en blanding af jura, matematik (Geometri) og frisk luft.
Forventninger
Vi vil gerne have at du får en god oplevelse, når du er i praktik hos os.
Du kan forvente:
- En hverdag med frisk luft, hvor opgaver løses i Aarhus og omegn
- At opleve hvordan vi løser opgaver med moderne udstyr som GPS-modtagere, droner, 3D laserscannere mm
- Indsigt i hvad der løses af opgaver fra en landinspektørvirksomhed
- Indsigt i hvilke profiler, der er ansat i en landinspektørvirksomhed. VI har både medarbejdere med længerevarende uddannelser fra Universitetet (Landinspektører) og medarbejdere med middellange uddannelser fra tekniske skoler (Kort- og landmålingsteknikere, Tekniske designere)
Vi forventer:
- At du kan lide frisk luft, uanset om solen skinner eller det regner.
- At du interesserer dig for matematik og jura.
- At du er nysggerig på vores fag og branche
- At du kunne tænke dig en hverdag, hvor man både sidder på kontor og arbejder i det fri
- At du møder til tiden og lader din mobil blive hjemme eller i tasken
Praktisk information
Se flere detaljer
P-nummer til registrering på Uno Ung: 1015275320
Mandag til torsdag fra kl. 8.00 til 16.00 og fredag fra kl. 8.00 til 15.30.
- Tøj og sko der matcher vejrforholdene
- Madpakke
Ansøgning
Vil du høre mere om erhvervspraktik hos LE34?
Kontakt: Jens T.B. Madsen