Katrinebjergparkens vuggestue
Beskrivelse
Børn, omsorg, leg og fantasi - lyder det spædende og kunne du tænke dig at få indsigt i det pædagogiske arbejde i en vuggestue?
Vuggestuen Katrinebjergparken er en vuggestuen med 42 børn fordelt på fire stuer. Det vigtigste for os er, at alle børn er trygge og at alle børn mødes med nærvær, varme, glæde, smil, øjenkontakt og hjælp og støtte, når de har brug for det.
Katrinebjergparken er et hus af ældre dato med sjæl, varme og historie. Vi har fire stuer med tilhørende badeværelser, køkken, garderobe/alrum, krybberum og kontor. Fra alle stuerne er der adgang til vores dejlige og overskuelige legeplads.
Vi har et fællesrum, hvor vi både kan tumle, lege og løbe stærkt, læse bøger på madrasser, lave baner, høre og lave musik og meget mere. Fællesrummet er også en mulighed for vores børn at mødes og lege på tværs af stuerne.
Ude har vi en dejlig legeplads, hvor vi også ofte leger. Det er et sjovt og godt sted at køre på scooter og løbecykler, og der er mulighed for at rutsje og løbe ned af bakke. Børnene elsker at kigge efter orme, biller og edderkopper under de mange træstammer der ligger på legepladsen.
Når du er i praktik hos os bliver du en del af hverdagen og de daglige aktiviteter, som vi laver med børnene. Du får indsigt i de pædagogiske tanker og overvejelser, som ligger bag vores arbejde og du kommer til at møde de forskellige medarbejdergrupper, som er ansat hos os.
Forventninger
Vi vil gerne have at du får en god oplevelse, når du er i praktik hos os.
Du kan forvente:
- en hverdag, som sjældent ligner hinanden
- en masse børn, som er nysgerrige på hvem du er
- engagerede medarbejdere, som gerne vil vise og fortælle dig om det pædagogiske arbejde
- at blive en del af vores hverdag og aktiviteter
Vi forventer:
- at du har lyst til at være i praktik hos os
- at du er nysgerrig på det pædagogiske arbejde
- at du er klar på at lege og være sammen med børnene
- at du møder til tiden og efterlader din mobil hjemme eller i tasken
- at du kommer i praktisk tøj og fodtøj, som passer til vejret
Praktisk information
Se flere detaljer
P-nummer til registrering på Uno Ung: 1006397307
Ansøgning
Vil du høre mere om erhvervspraktik hos Katrinebjergparkens vuggestue?
Kontakt dagtilbudsleder Betina Rothmann Andersen