Juniormesterlære - Skole

Hvad er Juniormesterlære?

Juniormesterlære er en mulighed for alle elever i folkeskolen i 8. eller 9. klasse, som har et ønske om at kombinere deres skolegang med tilegnelse af praktiske erhvervserfaringer.

  • Typisk er eleven i praktik 1-2 dage om ugen, og resten af ugen modtager eleven almen undervisning.
     
  • Undervisningen på skolen skal tilrettelægges således, at minimums timetallet for Dansk og Matematik overholdes.
     
  • Hvilke fag eleven skal have, udover dansk og matematik, aftales mellem skolen og eleven

Skolens rolle

Før 

  • Elever der gerne vil i Juniormesterlære, tager kontakt til skolen.
    Fristen er altid 1. marts for at have krav på juniormesterlære kommende skoleår. Skoleledelsen kan dog altid vælge at give tilladelse til juniormesterlære.

    Skolen arrangerer et møde med elev, forældre og erhvervsguide, for at drøfte rammerne for ordningen, herunder; Fagreducering, Skemasammensætning og forventnings afstemning i forhold til skolearbejdet.
    På mødet kan der også drøftes ønsker til praktiksted/brancher, samt hvordan der hjælpes med at finde en praktikplads.

    Alternativet til en virksomhedsaftale er et praktisk undervisningsforløb. Fristen er også 1. marts. Tilmeld her for skoleåret 26/27
     

  • Det anbefales at aftalen om juniormesterlære, løber frem til afslutningen af 9. klasse, og at der findes en, eller flere praktikpladser, der kan tilbyde praktik frem til slutningen af 9. klasse.
     
  • Når der er indgået en aftale mellem skolen og hjemmet, skal elevens registreres i TEA, som værende i Juniormesterlære af kontoret. Aftalen registreres også i Uno Ung først af eleven og godkendes derefter af læreren.
     
  • Hvis eleven ikke selv er i stand til at finde en praktikplads, skal skolen hjælpe med dette.
    Hvis det ikke er muligt at finde en praktikplads, skal eleven i stedet tilbyde et erhvervsrettet undervisningsforløb.
     
  • Når der er fundet en praktikplads, skal skolen sikre at der udarbejdes en praktikaftale.
     
  • Skolen og praktikstedet udveksler nødvendige oplysninger, der kan have en indflydelse på elvens praktik
     

Under 

  • Det anbefales at der afholdes et opstartsmøde mellem skolen, virksomheden og eleven, hvor man drøfter rammerne for elevens praktik
     
  • Skolen fører løbende tilsyn med virksomheden, og elevens trivsel
     
  • Hvis en praktik afbrydes før tid, skal skolen være behjælpelig med at afklare om der skal etableres en ny praktik, eller om forløbet skal afbrydes - og eleven skal vende tilbage til normale skolegang.

Efter

  • Eleven skal afslutte sin folkeskolen med en afgangseksamen med Juniormesterlære
     
  • Skolen planlægger og afholder en evalueringssamtale, i forbindelse med elevens afslutning af folkeskolen

FAQ skoler:

Hvilke fag skal elever i juniormesterlære, som minimum have?

  • Elever der er i juniormesterlære, skal som minimum have samme antal lektioner i dansk og matematik, som elever der ikke er i juniormesterlære.
    Derudover planlægges det i et samarbejde mellem skole og hjem, hvilke andre fag eleven skal modtage undervisning i.
     

Hvordan registrer man en elev i juniormesterlære?

Hvilken undtagelseskode, skal bruges i forhold til de fag som elever i juniormesterlære ikke har?

  • Elever der er registret i juniormesterlære, skal som udgangspunkt kun have standpunktskarakterer i dansk og matematik.
    Andre fag som eleven modtager undervisning kan skrives ind.
    Der skal ikke bruges undtagelseskoder til de fag som eleven ikke skal have standpunktskarakterer i. 
    Felterne i disse fag skal stå tomme.
     

Skal praktikken planlægges således, at det vare en hel dag?

  • Nej praktikken kan godt deles op i fx halve dage, eller samles til flere flere hele dage i en periode.
    Det der er afgørende, er at den samlede undervisningstid, og den samlede praktiktid overholdergældende regler.
     

Hvad hvis eleven ikke kan finde en virksomhed at komme i praktik hos?

  • ” Elever uden godkendt praktikaftale skal tilbydes JML med praktiske undervisningsforløb” – Aarhusintra 17/9 2025
    Det vil sige, at hvis det ikke lykkedes at finde en praktikplads, eller eleven ikke ønsker en praktik i en virksomhed, så skal eleven tilbydes et praktisk undervisningsforløb i stedet.
    I Aarhus Kommune vil disse forløb vil foregå på Aarhus TECH.

Hvad gør man i forhold til udstyr, fx sikkerhedssko, arbejdsbukser o.l.?

  • Hvis virksomheden ikke har noget som eleven kan låne, så er det skolens ansvar at står for at eleven har det påkrævede sikkerhedsudstyr.
    Indkøb af sikkerhedsudstyr mv. kan foretages gennem truetrade.

Hvad gør man hvis en elev, i forbindelse med praktik, skal have et buskort for at kunne transportere sig til sit praktiksted?

  • Praktikstedet træder i distriktskolens sted i befordringsmæssig henseende. Elever i juniormesterlære har ret til befordring mellem hjemmet og praktikstedet, såfremt der er langt nok jf. folkeskolelovens § 26, stk. 1, da praktikstedet træder i distriktsskolens sted. 

    Det vil sige, at der kan bevilges et skolerejsekort til eleven, hvis der er længere end 7 km mellem folkeregisteradressen og juniormesterlærepraktikstedet.

    Skolen bevilger og bestiller skolerejsekortet, og udgiften faktureres automatisk til Budget og Regnskab på samme måde som ved øvrig befordring efter folkeskolelovens § 26.

    -Aarhus Intra: Vejledning om kørsel til praktik, juniormesterlære mm.

Skal en elev i juniormesterlære gå til prøven i mundtlig matematik, hvis det bliver udtrukket for elevens klasse?

  • Nej, eleverne skal kun gå til de bundne prøver, altså mundtlig dansk, skriftlig dansk og skriftlig matematik. Men må gerne gå til andre prøver også, hvis de ønsker det.