Grundskole
Gratis

Symboler i kirken

Beskrivelse

Eleverne undersøger og taler om symboler på kirkegården og i kirken. De kristne symboler er knyttet til arbejdsområdet i kirken. Symbolerne bærer betydning og mening fra kristendommen og bibelens budskab, som har betydning for mange mennesker. 

Eleverne taler med forskellige medarbejdere (fx graver, præst, kirke- og kulturmedarbejder, kordegn, organist, sognemedhjælper) om deres arbejdsopgaver, og hvordan de arbejder med symboler, og hvilken betydning de mener, det har for dem, der kommer i kirken og på kirkegården.  

DETTE ER ET UNDERVISNINGSMATERIALE, SOM DU SELV KAN ARBEJDE MED OG KAN IKKE BOOKES

Om sammenhængen til uddannelse og job

Eleverne arbejder med de kristendomsfaglige temaer: Symboler og centrale grundbegreber i kristendommen. Eleverne får indsigt i kristendommens symboler, tradition og historie og får også indsigt i, hvilke medarbejdergrupper, der beskæftiger sig med symboler, tradition og historie i en dansk sammenhæng. Kristendommens symboler har en fremtrædende rolle i kirken og på kirkegården og er omdrejningspunkt for kirkens arbejdsopgaver, og dermed for kirken som arbejdsplads. 

Arbejdslivsperspektivet i forløbet giver elever indsigt i, hvordan kirkens medarbejdere arbejder med symboler og det eksistentielle nærvær. Eleverne får på den måde indsigt i, hvordan de symboler, man arbejder med i kristendom, bruges og har betydning i ’den virkelige verden’, som er kirken som arbejdsplads. Dette kan bidrage til elevers oplevelse af mening med kristendomsfaget og åbne deres horisont for at der findes mange forskellige jobs i kirken. Det at eleverne møder konkrete symboler og medarbejderes fortællinger om deres arbejde bl.a. med symboler, kan bidrage til at eleverne opnår en bedre forståelse af det faglige indhold, og at de husker det faglige indhold om symboler bedre.

Find lærervejledning og materialer her: Symboler i kirken

Formål

Man kan ikke drømme om noget man ikke kender! Mange erhverv er ikke synlige for børn og unge og de har ikke kendskab til det konkrete indhold i arbejdslivet.

Når I som skole arbejder systematisk med Uddannelse & Job fra 0.-9. klasse, får eleverne mulighed for at undersøge og få erfaringer med et bredt udvalg af arbejde og uddannelse, med fag og brancher - det kan eleverne senere basere deres valg af uddannelse på.

De forskellige aktiviteter og forløb, som du finder på udsynmodarbejdsliv.dk giver mulighed for at få indsigt i det konkrte indhold i forskellige jobs og hvilke forskellige job- og uddannelsesmuligheder. Det kan være med til at skabe grundlaget for et informeret og selvstændigt uddannelsesvalg for den enkelte - både efter grundskolen og senere i livet.

Praktisk information

Forløbstype
Forløb til egen undervisning
Virksomhedssamarbejde
Målgruppe
4. klasse
5. klasse
6. klasse
Fag
Arbejdskendskab
Kristendomskundskab
Pris
Gratis
Periode
Hele året
Varighed
8 lektioner
Skjul detaljer

Forløbets omfang er 8 lektioner og består af 5 delforløb 1-3 lektioner. 

En del af forløbet er besøg i den lokale kirke og forudsætter at du selv kontakter kirken og aftaler besøg - se mere i materialet.

Emneområde
Kulturhistorie og tro
Uddannelse og job