Smed for en dag
Beskrivelse
Skal dine elever (5.-6.kl.) arbejde med metal i et rigtig smedeværksted? Skal de lære hvordan man kan producere i metal og producere et produkt til dem selv?
På AARHUS TECH skal eleverne arbejde i smedeværkstedet, hvor de guides af en faglært smed. De skal dreje gevind, bore i metal og fremstille et produkt, som de kan tage med hjem.
Som smed bearbejder man jern, stål og andre metaller. Smeden former og fremstiller alt fra små metalprodukter til store stålkonstruktioner. Man kan fx arbejde på konstruktion af store vindmøller, skibe eller energianlæg, eller man kan smede et fint stålmøbel.
Forløbet afsluttes et 'svendebrev' til alle elever, som kan tages med hjem og danne grundlag for at snakke med forældre om dagens oplevelser. Der uddeles også et 'svendebrev' til at hænge op i klassen.
I kan forvente:
- at eleverne introduceres til en fagperson og smedefaget på en undersøgende og producerende måde
- at eleverne gennem autentiske hands-on-opgaver får indblik i relevante arbejdsopgaver, fagbegreber og viden om faget.
Forventninger til jer:
- at du og din klasse arbejder med den obligatoriske forberedelse, så eleverne har en forforståelse for det de skal arbejde med på AARHUS TECH (2 lektioner)
- at du og din klasse arbejder med den obligatoriske efterbehandling af forløbet, så eleverne får mulighed for at reflektere over forløbets indhold og det de har lært (2 lektioner)
- at du på AARHUS TECH har det pædagogiske ansvar og hjælper eleverne med at deltage i dagens program
- at du svarer på evalueringen af forløbet (sendes to dage efter forløbet)
Klik her og find Lærervejledning og materialer
Forløbet er centralt finansieret fra Børn & Unge og er udviklet i et samarbejde mellem folkeskolelærere og faglærere fra AARHUS TECH
Befordring
Det må ikke være transporten der afholder jer fra at booke forløbet.
Derfor er det er muligt at få refusion for befordring med offentlig transport. Hvis jeres transporttid er uforholdsmæssig lang eller I skal skifte bus mange gange, så er det også muligt at få refusion for befordring med bus.
Se mere til højre under "Sted" - "Se flere detaljer"
Formål
Man kan ikke drømme om noget man ikke kender! Mange erhverv er ikke synlige for børn og unge og de har ikke kendskab til det konkrete indhold i arbejdslivet.
Når I som skole arbejder systematisk med Uddannelse & Job fra 0.-9. klasse, får eleverne mulighed for at undersøge og få erfaringer med et bredt udvalg af arbejde og uddannelse, med fag og brancher - det kan eleverne senere basere deres valg af uddannelse på.
De forskellige aktiviteter og forløb, som du finder på udsynmodarbejdsliv.dk giver mulighed for at få indsigt i det konkrte indhold i forskellige jobs og hvilke forskellige job- og uddannelsesmuligheder. Det kan være med til at skabe grundlaget for et informeret og selvstændigt uddannelsesvalg for den enkelte - både efter grundskolen og senere i livet.
Praktisk information
Se flere detaljer
Refusion opnås på denne måde:
- Faktura for transportudgifter videresendes via KMD OPUS til PUF, AZKSBCW (Pia Lützen).
- I kommentarfeltet SKAL påføres: skole og forløb, samt pulje 010.
HUSK: Faktura fra busselskabet skal sendes til egen skole.
Hvis der er spørgsmål: kontakt Erhvervsplaymaker Christina Højlund på chhokn@aarhus.dk eller mobil 4185 4000
Se flere detaljer
Gratis for folkeskolerne i Aarhus Kommune.
Privat- og friskoler har en egenbetaling på kr. 3.500 - 4.000 afhængig af materialeudgifter
Se flere detaljer
Forberedelse: 2 lektioner
Dagen på AARHUS TECH: kl. 9.30/10.00 - 14.00 (mødetid vælges i booking og afhænger af jeres transporttid til AARHUS TECH)
Efterbehandling: 2 lektioner
Tilmelding
Gratis for folkeskolerne i Aarhus Kommune.
Privat- og friskoler har en egenbetaling på kr. 3.500 - 4.000 afhængig af materialeudgifter