Grundskole
Gratis

Motor Mille som politi

Billede

Beskrivelse

Skal dine elever lære om arbejdet i politiet? Motor Mille elsker at hjælpe andre, og fortæller børnene om dengang hun sammen med en politimand og politihunden Elvis fandt en tyv, der var på spil og lærte, hvad man som politimand skal være god til.

Filmen med Motor Mille som politi er en del af en serie, hvor Mille besøger folk der har uniform på, når de arbejder. Hun vil gerne lære, hvorfor det er vigtigt at hjælpe andre – og hvordan man gør det, så hun kan vise børnene, hvor mange der i Danmark lever af at hjælpe andre samt vise, hvor seje de er. Serien består af 8 film og ligger på DR TV.

 

Lærervejledning og materialer

Undervisningsmaterialet rummer forskellige elevopgaver, hvor eleverne skal huske hvad de har set i filmen, svare på sande og falske spørgsmål og tegne en politibetjent på job.

Derudover kan eleverne lege Politi og Røver, Omvendt gemmeleg eller Politihund. Eleverne kan også lave deres eget politiskilt.

Undervisningsmaterialet er udviklet af lærere fra Aarhus Kommune.

Formål

Man kan ikke drømme om noget man ikke kender! Mange erhverv er ikke synlige for børn og unge og de har ikke kendskab til det konkrete indhold i arbejdslivet.

Når I som skole arbejder systematisk med Uddannelse & Job fra 0.-9. klasse, får eleverne mulighed for at undersøge og få erfaringer med et bredt udvalg af arbejde og uddannelse, med fag og brancher - det kan eleverne senere basere deres valg af uddannelse på.

De forskellige aktiviteter og forløb, som du finder på udsynmodarbejdsliv.dk giver mulighed for at få indsigt i det konkrte indhold i forskellige jobs og hvilke forskellige job- og uddannelsesmuligheder. Det kan være med til at skabe grundlaget for et informeret og selvstændigt uddannelsesvalg for den enkelte - både efter grundskolen og senere i livet.

Praktisk information

Forløbstype
Forløb til egen undervisning
Målgruppe
0. klasse
1. klasse
2. klasse
3. klasse
Modtageklasser
Børn og unge med særlige behov
Pris
Gratis
Periode
Hele året
Varighed
2 lektioner
Emneområde
Uddannelse og job