Grundskole
Gratis

Lokal erhvervsdag

Billede

Beskrivelse

Skal jeres elever (6.-9. kl.) møde flere virksomheder, fag og medarbejdere? Skal de have praktiske erfaringer med fag?

Lokal erhvervsdag foregår på skolen eller i jeres lokalområde. Vi arrangerer at lokale virksomheder deltager på dagen og laver stationer, hvor eleverne kan prøve praktiske opgaver.

Eleverne inddeles i mindre grupper og roterer mellem stationerne.

 

Vi sørger for:

  • at finde virksomhederne 
  • at virksomhederne er klar med en station med en praktisk opgave
  • den overordnede organisering af dagen
  • materiale til forberedelse og efterbehandling

I skal:

  • vælge hvornår den lokale erhvervsdag skal afvikles - I tilmeldingen skal I angive 3 datoer i prioriteret rækkefølge 
  • stille lokaler og udendørs faciliteter til rådighed og bistå i planlægningen med virksomhederne i forhold til deres behov for plads/strøm mv. (
  • forberede eleverne på dagen og efterbehandle deres oplevelser - vi sørger for at sende for- og efterbehandlingsmaterialer til jer

 

Erhvervsdag på Læssøesgades Skole

I foråret 2025 afholdte vi en erhvervsdag på Læssøesgade Skole, hvor 90 elever mødte 6 forskellige fag. De deltog på 6 stationer og prøvede:

  • at plante træer og sætte sten
  • at lave deres egen forlængerledning 
  • at montere toilet og vandhane og lave blik
  • at mure
  • at brænde tagpap
  • at måle blodtryk og give indsprøjtninger

 

Formål

Man kan ikke drømme om noget man ikke kender! Mange erhverv er ikke synlige for børn og unge og de har ikke kendskab til det konkrete indhold i arbejdslivet.

Når I som skole arbejder systematisk med Uddannelse & Job fra 0.-9. klasse, får eleverne mulighed for at undersøge og få erfaringer med et bredt udvalg af arbejde og uddannelse, med fag og brancher - det kan eleverne senere basere deres valg af uddannelse på.

De forskellige aktiviteter og forløb, som du finder på udsynmodarbejdsliv.dk giver mulighed for at få indsigt i det konkrte indhold i forskellige jobs og hvilke forskellige job- og uddannelsesmuligheder. Det kan være med til at skabe grundlaget for et informeret og selvstændigt uddannelsesvalg for den enkelte - både efter grundskolen og senere i livet.

Praktisk information

Forløbstype
Forløb på skolen
Virksomhedssamarbejde
Målgruppe
6. klasse
7. klasse
8. klasse
9. klasse
10. klasse
Modtageklasser
Børn og unge med særlige behov
Pris
Gratis
Periode
02.03.2026 - 26.06.2026
Skjul detaljer

Minimum 4 klasser og maksimum 6 klasser

Deltagelse af minimum 1 lærer pr. klasse

I vælger 3 forskellige datoer, når I tilmelder jer (i prioriteret rækkefølge)

Varighed
Skjul detaljer

Forberedelse: 2-3 lektioner

Lokal erhvervsdag: kl. 8.00-14.00

Efterbehandling: 2 lektioner

Emneområde
Uddannelse og job

Tilmelding

Gratis