Køn og uddannelsesvalg i børnehøjde
Beskrivelse
Kan man være mekaniker, når man er pige og frisør, når man er dreng? Vidste du at børns forestillinger om køn og uddannelse dannes i 5-7. års alderen? Og at disse forestillinger hænger ved og påvirker hele vejen gennem opvæksten og til endeligt valg af uddannelse træffes, når den unge er i 20’erne. Stereotype kønsforestillinger og et meget kønsopdelt arbejdsmarked kan forhindre den enkelte i at udfolde sit potentiale.
I forløbet En køn historie - køn og uddannelsesvalg i børnehøjde sætter vi fokus på forestillinger om job og uddannelse - selvfølgelig i børnehøjde. Forløbet består af en række aktiviteter til egen undervisning og en workshop på Aarhus teater, som sammen sætter fokus på hvad man kan arbejde med, hvem der arbejder hvor, hvad man skal kunne i forskellige fag og hvilke biologiske køn vi typisk forbinder med bestemte jobs.
MATERIALET KAN OGSÅ ANVENDES I EGEN UNDERVISNING (UDEN WORKSHOP PÅ AARHUS TEATER)
Klik her og find Lærervejledning og materialer
Forløbet er centralt finansieret fra Børn & Unge og er udviklet i et samarbejde mellem folkeskolelærere og Aarhus Teater Læring.
Lærervejledningen består af:
- En lærerforberedelse, hvor du selv eller i samarbejde med dine kolleger skal sætte fokus på jeres tanker om køn og uddannelse
- To obligatoriske forberedelsesopgaver, som sætter tankerne igang om køn, forskellige jobs og hvad man skal være god til
- En obligatorisk efterbehandlingsopgave efter besøget på Aarhus teater, der hjælper børnene med at sætte ord på det de har oplevet
- En række elevopgaver, som du kan vælge at lave før eller efter besøget på Aarhus Teater, som på forskelligvis arbejder med kønstereotyper
Materialet kan også bruges selvstændigt i undervisningen uden besøg på Aarhus Teater.
Besøget på Aarhus Teater består af:
- en introduktion til teateret
- en rundvisning på teateret og teaterets værksteder, hvor eleverne hører om og møder de forskellige fag og medarbejdere, som arbejder på teateret
- en workshop, som gennem teaterpædagogiske øvelser understøtter at eleverne kommer til at bruge deres kroppe og sanser til at udforske forskellige job, uddannelser og deres egne ønsker
Befordring
Det må ikke være transporten der afholder jer fra at booke forløbet.
Derfor er det er muligt at få refusion for befordring med offentlig transport. Hvis jeres transporttid er uforholdsmæssig lang fx i forhold til elevernes alder eller I skal skifte bus mange gange, så er det også muligt at få refusion for befordring med bus.
Se mere til højre under "Sted" - "Se flere detaljer"
Formål
Man kan ikke drømme om noget man ikke kender! Mange erhverv er ikke synlige for børn og unge og de har ikke kendskab til det konkrete indhold i arbejdslivet.
Når I som skole arbejder systematisk med Uddannelse & Job fra 0.-9. klasse, får eleverne mulighed for at undersøge og få erfaringer med et bredt udvalg af arbejde og uddannelse, med fag og brancher - det kan eleverne senere basere deres valg af uddannelse på.
De forskellige aktiviteter og forløb, som du finder på udsynmodarbejdsliv.dk giver mulighed for at få indsigt i det konkrte indhold i forskellige jobs og hvilke forskellige job- og uddannelsesmuligheder. Det kan være med til at skabe grundlaget for et informeret og selvstændigt uddannelsesvalg for den enkelte - både efter grundskolen og senere i livet.
Praktisk information
Se flere detaljer
Refusion opnås på denne måde:
- Faktura for transportudgifter videresendes via KMD OPUS til PUF, AZKSBCW (Pia Lützen).
- I kommentarfeltet SKAL påføres: skole og forløb, samt pulje 010.
HUSK: Faktura fra busselskabet skal sendes til egen skole.
Se flere detaljer
Gratis for folkeskolerne i Aarhus Kommune.
Privat- og friskoler har en egenbetaling på kr. 3.500
Se flere detaljer
Aktiviteter i egen undervisning: 2-6 lektioner
Besøg på Aarhus Teater: kl. 10.00-12.30
Aktiviteter i egen undervisning: 1-4 lektioner
Tilmelding
Gratis for folkeskolerne i Aarhus Kommune.
Privat- og friskoler har en egenbetaling på kr. 3.500