Grundskole

Klar til uddannelse og job

Beskrivelse

Skal dine elever arbejde  med uddannelsesvalg, jobsøgning og praktikforberedelse? Undersøge svarerne på spørgsmålene: ““Hvordan bliver man kok? Hvad laver en industritekniker? Kan man tage flere uddannelser? Hvordan skriver jeg en god ansøgning?“ 

I materialet arbejder eleverne med at:

  • undersøge uddannelsesveje og jobmuligheder
  • forberede sig til virksomhedsbesøg eller praktik
  • få indblik i, hvordan fag bruges i praksis på virksomheder

Materialerne er udviklet til at styrke elevernes evne til at være aktive, undersøgende og opsøgende. Forløbene kan bruges samlet som en helhed eller enkeltvis alt efter klassetrin, tid og behov.

Find materialerne her: Klar til uddannelse og job? - undervisningsmaterialer til udskolingen

Hvordan gør du?

Du kan følge den foreslåede vej gennem materialerne eller du kan starte præcist dér, hvor det giver bedst mening for dine elever, så de styrker deres nysgerrighed, handlekraft og mod til at være opsøgende.

Start i nærområdet
En virksomhed – flere muligheder
Eleverne undersøger lokale virksomheder og transportmuligheder dertil.

Spændende jobmuligheder
Et job – flere muligheder
Eleverne dykker ned i jobtyper og arbejdsopgaver på en virksomhed.

Undersøg uddannelsesveje
En uddannelse – flere muligheder
Eleverne går på opdagelse i uddannelser, der fører til udvalgte job eller brancher.

Når eleverne vil søge praktik eller fritidsjob
Hvis det undersøgende arbejde har givet mod til at søge et fritidsjob, en praktikplads eller kontakte en virksomhed, kan de bruge:

  • Skriv en god ansøgning
  • Analyser en jobannonce
  • Elevatortale – giv et godt førstehåndsindtryk

Materialer, der kan bruges inden virksomhedsbesøg

  • Dilemmaspillet som forberedelse til praktik eller første arbejdsdag
  • Bag kulissen på en virksomhed

 

Formål

Man kan ikke drømme om noget man ikke kender! Mange erhverv er ikke synlige for børn og unge og de har ikke kendskab til det konkrete indhold i arbejdslivet.

Når I som skole arbejder systematisk med Uddannelse & Job fra 0.-9. klasse, får eleverne mulighed for at undersøge og få konkrete erfaringer med et bredt udvalg af arbejde og uddannelse, med fag og brancher - det kan eleverne senere basere deres valg af uddannelse på.

De forskellige aktiviteter og forløb, som du finder på udsynmodarbejdsliv.dk giver mulighed for at få indsigt i det konkrte indhold i forskellige jobs og hvilke forskellige job- og uddannelsesmuligheder. Det kan være med til at skabe grundlaget for et informeret og selvstændigt uddannelsesvalg for den enkelte - både efter grundskolen og senere i livet.

Praktisk information

Forløbstype
Forløb til egen undervisning
Målgruppe
7. klasse
8. klasse
9. klasse
10. klasse
Modtageklasser
Børn og unge med særlige behov
Pris
Periode
Hele året
Emneområde
Uddannelse og job