Kirken som arbejdsplads
Beskrivelse
Hvem mon arbejder i kirken? Folkekirken har mere end 12.000 medarbejdere med mange forskellige kompetencer fra musikalske, administrative, pædagogiske til dem med grønne fingre.
I forløbet møder eleverne kirkens forskellige medarbejdere og oplever den mangfoldighed, som folkekirkens medarbejdere udgør.
Lærervejledning og materialer
Undervisningsmaterialet er udviklet af lærere fra Aarhus Kommune med inspiration fra Folkekirken.dk
OBS: I skal besøge jeres lokale kirke, så få lavet en aftale i god tid. Find kontaktoplysninger på kirkens hjemmeside.
Formål
Man kan ikke drømme om noget man ikke kender! Mange erhverv er ikke synlige for børn og unge og de har ikke kendskab til det konkrete indhold i arbejdslivet.
Når I som skole arbejder systematisk med Uddannelse & Job fra 0.-9. klasse, får eleverne mulighed for at undersøge og få erfaringer med et bredt udvalg af arbejde og uddannelse, med fag og brancher - det kan eleverne senere basere deres valg af uddannelse på.
De forskellige aktiviteter og forløb, som du finder på udsynmodarbejdsliv.dk giver mulighed for at få indsigt i det konkrte indhold i forskellige jobs og hvilke forskellige job- og uddannelsesmuligheder. Det kan være med til at skabe grundlaget for et informeret og selvstændigt uddannelsesvalg for den enkelte - både efter grundskolen og senere i livet.