Hvad kan jeg blive? AARHUS TECH
Beskrivelse
Dagen Hvad kan jeg blive? på AARHUS TECH giver et indblik i nogle af de forskellige uddannelser på AARHUS TECH. I bliver vist rundt, får mulighed for at se værksteder, lokaler og faciliteter, møde faglærere og elever som er i gang med en uddannelse på AARHUS TECH og undervejs kommer I også til at deltage i praktiske aktiviteter på én af uddannelserne.
AARHUS TECH uddanner indenfor mange forskellige fag og når I kommer på besøg vil I typisk møde 3 forskellige uddannelser - hvilke og hvor mange afhænger af hvad der kan lade sig gøre. Det er erhvervsplaymaker Christina Højlund og/eller erhvervsplaymaker Andreas Oliver Møller Bjerre, som laver rundvisningen, men I møder AARHUS TECHs faglærere og elever undervejs.
AARHUS TECH Dollerupvej 4, 8000 Aarhus C uddanner kokke, smørrebrød/catere, bagere, konditorer, slagtere, ernæringsassistenter, tjenere og frisører.
AARHUS TECH, Hasselager Allé 2, 8260 Viby uddanner personvognsmekanikere, vejgodstransportchauførrer, lager- og terminalassistenter, elektrikere, it-supportere, datateknikere og elektronikfagteknikere.
AARHUS TECH, Halmstadgade 6, 8200 Aarhus N uddanner tømrere, bygningssnedkere, maskinsnedkere, møbelsnedkere, bygningsmalere, industriteknikere, smede, blikkenslagere, vvs'ere, anlægsstruktører, bygningsstruktører, brolæggere, ejendomsserviceteknikere, serviceassistenter, murere, sikkerhedsvagter, mediegrafikere, teknisk designere og webudviklere.
Befordring
Det må ikke være transporten der afholder jer fra at booke forløbet.
Derfor er det er muligt at få refusion for befordring med offentlig transport. Hvis jeres transporttid er uforholdsmæssig lang eller I skal skifte bus mange gange, så er det også muligt at få refusion for befordring med bus.
Se mere til højre under "Sted" - "Se flere detaljer"
Formål
Man kan ikke drømme om noget man ikke kender! Mange erhverv er ikke synlige for børn og unge og de har ikke kendskab til det konkrete indhold i arbejdslivet.
Når I som skole arbejder systematisk med Uddannelse & Job fra 0.-9. klasse, får eleverne mulighed for at undersøge og få erfaringer med et bredt udvalg af arbejde og uddannelse, med fag og brancher - det kan eleverne senere basere deres valg af uddannelse på.
De forskellige aktiviteter og forløb, som du finder på udsynmodarbejdsliv.dk giver mulighed for at få indsigt i det konkrte indhold i forskellige jobs og hvilke forskellige job- og uddannelsesmuligheder. Det kan være med til at skabe grundlaget for et informeret og selvstændigt uddannelsesvalg for den enkelte - både efter grundskolen og senere i livet.
Praktisk information
Se flere detaljer
Refusion opnås på denne måde:
- Faktura for transportudgifter videresendes via KMD OPUS til PUF, AZKSBCW (Pia Lützen).
- I kommentarfeltet SKAL påføres: skole og forløb, samt pulje 010.
HUSK: Faktura fra busselskabet skal sendes til egen skole.
Hvis der er spørgsmål: kontakt Erhvervsplaymaker Christina Højlund på chhokn@aarhus.dk eller mobil 4185 4000
Se flere detaljer
Dagen på AARHUS TECH: kl. 10-12