Hjælp til erhvervspraktik -book erhvervsguide
Beskrivelse
Erhvervspraktik er obligatorisk for alle elever i udskolingen på 7., 8. eller 9. årgang. Derfor skal alle skoler planlægge forløb, der understøtter elevernes arbejde før, under og efter de 5 praktikdage. Her kan jeres erhvervsguide være en samarbejdspartner i både planlægningen og gennemførelsen.
Sådan kan erhvervsguiden hjælpe
Behovet for støtte til erhvervspraktik ser forskelligt ud fra skole til skole. Derfor tilpasser vi vores hjælp til det, der passer bedst hos jer.
Det kan for eksempel være:
- Sparring over telefon eller mail om planlægning, organisering og gennemførelse af erhvervspraktik.
- Deltagelse i møder, hvor vi sammen planlægger elevernes forberedelse og opfølgning på praktikken.
- Holde oplæg i klasserne sammen med jer, hvor vi hjælper eleverne godt i gang, giver inspiration til praktikmuligheder og klæder dem på til kontakten med virksomheder.
Nogle skoler har brug for en kort sparring, mens andre ønsker et mere omfattende samarbejde. Uanset hvad tager vi udgangspunkt i jeres behov.
Book din erhvervsguide
Når I booker forløbet, vælger I den måned, hvor I ønsker hjælp fra jeres erhvervsguide. I er også velkomne til at skrive ønsker til konkrete datoer eller tidsrum i kommentarfeltet.
Herefter bliver I kontaktet af jeres tilknyttede erhvervsguide, som aftaler det endelige indhold, omfang og tidspunkt sammen med jer.
På den måde kan vi tilpasse støtten til netop jeres behov – hvad enten I ønsker en kort sparring, hjælp til planlægningen eller besøg på skolen og oplæg for eleverne.
Formål
Generelle retningslinjer for erhvervspraktik
- Skolerne skal gennem undervisningen understøtte erhvervspraktikken Før, Under og Efter praktikken.
- Alle elever skal afsted i mindst fem dage enten i 7., 8. eller 9. Klasse. Dagene behøver ikke være sammenhængende.
- Hvis det ikke lykkes at finde en praktikplads, eller hvis det vurderes, at eleven ikke har gavn af at deltage i ordinær praktik, skal skolen etablere et alternativt praktikforløb med et erhvervsrettet sigte.
- Vi anbefaler at påbegynde introduktionen til eleverne ca. 8 uger før selve erhvervspraktikken.
