Grundskole
Gratis

Femkamp i erhverv - er I klar?

Beskrivelse

Skal dine elever prøve kræfter med forskellige erhverv? Skal dine elever samarbejde og prøve at lave det bedst isolerede hus, bygge den stærkeste bro, bygge fremtiden i Minecraft, mure deres eget minihus, lave en fuglekasse? Og vil I dyste mod andre skoler?

Klassen skal til sammen lave fem forskellige opgaver, og hver opgave løses af to grupper. Jeres klasse dyster ikke mod hinanden, men mod andre skoler. Derfor lægges der op til at grupperne samarbejder med hinanden indbyrdes - dog må man ikke benytte sig af praktisk hjælp.

De fem erhvervsopgaver:

  • Energispecialist - Lav det bedst isolerede hus
  • Ingeniør - Byg den stærkeste bro
  • Bygningskonstruktør - Byg fremtiden i Minecraft
  • Murer - Byg et hus i Teifoc
  • Tømrer - Lav en fuglekasse

Praktisk information

Femkamp i erhverv varer 4 lektioner.

Du kan booke en byggeleder (en lærer) til at lave femkamp i erhverv med din klasse på jeres skole. Byggelederne kommer med langt de fleste materialer og sørger for at dagen forløber som den skal.

Du skal sørge for:

  • To klasselokale - heraf gerne et Håndværk & designlokale
  • Limpistoler
  • Chromebooks
  • Adgang til Minecraft

Formål

Man kan ikke drømme om noget man ikke kender! Mange erhverv er ikke synlige for børn og unge og de har ikke kendskab til det konkrete indhold i arbejdslivet.

Når I som skole arbejder systematisk med Uddannelse & Job fra 0.-9. klasse, får eleverne mulighed for at undersøge og få erfaringer med et bredt udvalg af arbejde og uddannelse, med fag og brancher - det kan eleverne senere basere deres valg af uddannelse på.

De forskellige aktiviteter og forløb, som du finder på udsynmodarbejdsliv.dk giver mulighed for at få indsigt i det konkrte indhold i forskellige jobs og hvilke forskellige job- og uddannelsesmuligheder. Det kan være med til at skabe grundlaget for et informeret og selvstændigt uddannelsesvalg for den enkelte - både efter grundskolen og senere i livet.

Praktisk information

Forløbstype
Forløb på skolen
Forløb til egen undervisning
Målgruppe
6. klasse
7. klasse
8. klasse
Modtageklasser
Børn og unge med særlige behov
Pris
Gratis
Periode
Hele året
Varighed
4 lektioner
Emneområde
Uddannelse og job

Tilmelding

Gratis