Få besøg af Fagbevægelsens Skoletjeneste
Beskrivelse
Få besøg af Fagbevægelsens Skoletjeneste i din undervisning. Undervisningen sætter fokus på Den Danske Model. Herunder taler vi med eleverne om, hvilken rolle fagforeninger spiller i samfundet og for den enkelte. Samtidig lærer vi dem forskellen på lovgivning og overenskomster. Vi taler også med de unge om, hvilke pligter og rettigheder de har i deres fritidsjob. Vi ønsker nemlig, at alle unge skal have en god start på arbejdsmarkedet.
Indholdsmæssigt kommer eleverne omkring forhold som f.eks.:
- Fagbevægelsens rolle i det dansk samfund
- Lovgivning og overenskomster
- Rettigheder og pligter på arbejdsmarkedet
Undervisningen kan veksle mellem oplæg, gruppearbejde, korte film og fælles diskussioner i klassen. Fagbevægelsens undervisere arbejder blandt andet med et dialogspil, som sikrer, at eleverne aktivt tager stilling til emnerne og problemstillingerne.
Undervisningen kan enten foregå som et led i en temauge eller stå som et selvstændigt del af undervisningen i samfundsfag, historie eller dansk. Fra 8.-9. klasse bidrager vi til at dække Fælles Mål for samfundsfag og de obligatoriske undervisningskrav under temaet Uddannelse og Job.
Formål
Man kan ikke drømme om noget man ikke kender! Mange erhverv er ikke synlige for børn og unge og de har ikke kendskab til det konkrete indhold i arbejdslivet.
Når I som skole arbejder systematisk med Uddannelse & Job fra 0.-9. klasse, får eleverne mulighed for at undersøge og få konkrete erfaringer med et bredt udvalg af arbejde og uddannelse, med fag og brancher - det kan eleverne senere basere deres valg af uddannelse på.
De forskellige aktiviteter og forløb, som du finder på udsynmodarbejdsliv.dk giver mulighed for at få indsigt i det konkrte indhold i forskellige jobs og hvilke forskellige job- og uddannelsesmuligheder. Det kan være med til at skabe grundlaget for et informeret og selvstændigt uddannelsesvalg for den enkelte - både efter grundskolen og senere i livet.
Praktisk information
Tilmelding
Book besøget nedenfor.
Når du booker forløbet er der mulighed for at laver aftaler, hvis oplægget skal indgå i en særlig sammenhæng.