Grundskole
Gratis

En dag som it-supporter

Billede

Beskrivelse

Fejlfinding, problemløsning og kundeservice er nøgleopgaver for en it-supporter. Skal dine elever (3.-6. klasse) selv prøve at fejlfinde, problemløse og yder kundeservice?

En dag som it-supporter foregår på jeres egen skole, hvor I får besøg af en underviser fra AARHUS TECH, som medbringer en række udstyr og materialer som eleverne skal arbejde med. Dagen er bygget op som et escape-room, hvor eleverne skal løse en række opgaver for til sidst at kunne åbne pengeskabet.

En IT-supporter har ansvaret for at guide og servicere brugerne, når deres pc driller, eller når de skal have installeret nye programmer. En it-supporter kan også fejlsøge, reparere og opgradere computere og vil ofte tale med mange forskellige mennesker på en dag, når der skal rådgives om IT-løsninger, produkter og datasikkerhed.

I kan forvente:

  • at få besøg af en faglærer fra AARHUS TECH
  • at eleverne introduceres til arbejdet som it-supporter på en legende og undersøgende måde
  • at eleverne gennem autentiske hands-on-opgaver, får indblik i relevante arbejdsopgaver og viden om faget. 

Forventninger til jer:

  • at du har kontakt med faglæreren fra AARHUS TECH og aftaler nærmere om dagen (DU BLIVER KONTAKTET AF FAGLÆREREN)
  • at du og din klasse arbejder med den obligatoriske forberedelse, så eleverne har en forforståelse for det AARHUS TECH kommer med
  • at du og din klasse arbejder med den obligatoriske efterbehandling af forløbet, så eleverne får mulighed for at reflektere over forløbets indhold og det de har lært
  • at du under besøget fra AARHUS TECH har det pædagogiske ansvar og hjælper eleverne med at deltage i dagens program
  • at du svarer på evalueringen af forløbet (sendes to dage efter forløbet)

 

Klik her og find Lærervejledning og materialer  - lærervejledningen kommer i løbet af efteråret

Forløbet er centralt finansieret fra Børn & Unge og er udviklet i et samarbejde mellem folkeskolelærere og faglærere fra AARHUS TECH.

Formål

Man kan ikke drømme om noget man ikke kender! Mange erhverv er ikke synlige for børn og unge og de har ikke kendskab til det konkrete indhold i arbejdslivet.

Når I som skole arbejder systematisk med Uddannelse & Job fra 0.-9. klasse, får eleverne mulighed for at undersøge og få erfaringer med et bredt udvalg af arbejde og uddannelse, med fag og brancher - det kan eleverne senere basere deres valg af uddannelse på.

De forskellige aktiviteter og forløb, som du finder på udsynmodarbejdsliv.dk giver mulighed for at få indsigt i det konkrte indhold i forskellige jobs og hvilke forskellige job- og uddannelsesmuligheder. Det kan være med til at skabe grundlaget for et informeret og selvstændigt uddannelsesvalg for den enkelte - både efter grundskolen og senere i livet.

Praktisk information

Forløbstype
Erhvervsskolesamarbejde
Forløb på skolen
Målgruppe
3. klasse
4. klasse
5. klasse
6. klasse
Modtageklasser
Børn og unge med særlige behov
Pris
Gratis
Periode
27.04.2026 - 04.06.2026
Skjul detaljer

Gratis for folkeskolerne i Aarhus Kommune.
Privat- og friskoler har en egenbetaling på kr. 3.500 - 4.000 afhængig af materialeudgiften

Varighed
Skjul detaljer

Forberedelse: 2 lektioner

Besøg fra AARHUS TECH: kl. 8.30-12.00

Efterbehandling: 2 lektioner

Emneområde
Uddannelse og job

Tilmelding

Gratis

Gratis for folkeskolerne i Aarhus Kommune.
Privat- og friskoler har en egenbetaling på kr. 3.500 - 4.000 afhængig af materialeudgiften