Byg en minigolfbane (Særlig indsats)
Beskrivelse
Har du elever, som har brug for en målrettet skole- og vejledningsindsats?
AARHUS TECH udbyder dette særligt tilrettelagte forløb, hvor eleverne kommer til at bygge en minigolfbane.
På forløbet bliver eleven introduceret til værkstedsetikette, værktøj og teknikker, som bruges i arbejdet med et byggeprojekt, hvor der er fokus på tværfaglige håndværk: Opbygning af væg-segment, vindue, karm mm. i grupper, hvor murerfag, tømrerfag, malerfag mm. kommer i spil.
Din elev kommer til at arbejde i gruppe med eleverne fra andre skoler.
SEND GERNE FLERE ELEVER FRA SAMME KLASSE/KLASSETRIN AFSTED
Forbehold for nok tilmeldte:
Forløbet oprettes kun, hvis der er 16 tilmeldte elever.
Praktiske oplysninger:
Hvem: Elever i 8.-10. klasse, som har brug for en særligt tilrettelagt skole- og vejledningsindsats for at bliver yderligere afklaret og klar til en ungdomsuddannelse.
Hvornår: Vi afventer nye datoer til skoleåret 25/26
Start- og slutdato:
Mødetid: Kl. 8.30-13.30
Hvor: AARHUS TECH, Halmstadgade 6, 8200 Aarhus N.
OBS:
- Første dag mødes man i kantinen på AARHUS TECH og bliver hentet af underviseren.
- Husk arbejdstøj, som gerne må blive beskidt og fornuftigt fodtøj.
- Madpakke og drikkevarer (kan også købes i kantinen - kun kortbetaling)
Velkomstbrev til eleverne fra AARHUS TECH
Formål
Man kan ikke drømme om noget man ikke kender! Mange erhverv er ikke synlige for børn og unge og de har ikke kendskab til det konkrete indhold i arbejdslivet.
Når I som skole arbejder systematisk med Uddannelse & Job fra 0.-9. klasse, får eleverne mulighed for at undersøge og få erfaringer med et bredt udvalg af arbejde og uddannelse, med fag og brancher - det kan eleverne senere basere deres valg af uddannelse på.
De forskellige aktiviteter og forløb, som du finder på udsynmodarbejdsliv.dk giver mulighed for at få indsigt i det konkrte indhold i forskellige jobs og hvilke forskellige job- og uddannelsesmuligheder. Det kan være med til at skabe grundlaget for et informeret og selvstændigt uddannelsesvalg for den enkelte - både efter grundskolen og senere i livet.
Praktisk information
Se flere detaljer
Mandage og fredage i uge 8-11 (ialt 8 dage)
Mødetid: kl. 8.30-13.30