Grundskole
Gratis

Børnehaven som arbejdsplads

Billede

Beskrivelse

Hvad laver en pædagog egentlig? I forløbet får eleverne indsigt i det pædagogiske arbejdsområde, når I skal besøge jeres lokale børnehave og sammen med pædagoger og pædagogiske assistenter lave en aktivitet for nogle af de ældste børnehavebørn.

Alle børn kender pædagoer - de har mødt dem i vuggestuen, børnehaven, i skolen og SFO'en. Men ved de egentlig hvad en pædagog eller pædagogisk assistent laver og hvilke faglighed, der ligger bag?

I forløbet kommer eleverne omkring nogle af de kendetegn, der er ved det pædagogiske fagområde fx:

  • Omsorg og tryghed - Pædagoger passer på børn og skaber et sted, hvor man føler sig godt tilpas.
  • Læring gennem leg - Pædagoger bruger leg, spil, kreative aktiviteter og samtaler til at hjælpe børn med at lære nyt og blive nysgerrige.
  • Styrke fællesskab - Pædagoger hjælper børn med at være gode venner, løse konflikter og finde deres plads i fællesskabet.

 

Forløbet er udviklet af lærere fra Aarhus Kommune og afprøvet i Tranbjerg Kirke. Formålet med materialet er at give jer et grundlag for at etablere et fast samarbejde med lokale virksomheder og arbejdspladser - materialet er en del af flere forskellige materialer med mulighed for at samarbejde med kirken, børnehaven og det lokale supermarked.

Materialet består af:

  • en vejledning til hvordan I tager kontakt til børnehaven og et forslag til et program for besøget
  • et brev til forældre
  • et forberedelsesmateriale til eleverne
  • et efterbehandlingsmateriale, hvor forældrene skal interviewe deres barn

MATERIALET KOMMER I UGE 34

Mulighed for hjælp

I skoleåret 25/26 har I mulighed for at få hjælp til at etablere samarbejdet. Hjælpen består af et møde med én af de lærere, som har været med til at udvikle materialet og hjælp til at etablere kontakt til børnehaven.

Når I booker en dato vil det være den dato, hvor I har møde med lærerne og planlægger forløbet. Sammen aftaler I hvornår besøget i børnehaven afvikles.

Formål

Man kan ikke drømme om noget man ikke kender! Mange erhverv er ikke synlige for børn og unge og de har ikke kendskab til det konkrete indhold i arbejdslivet.

Når I som skole arbejder systematisk med Uddannelse & Job fra 0.-9. klasse, får eleverne mulighed for at undersøge og få erfaringer med et bredt udvalg af arbejde og uddannelse, med fag og brancher - det kan eleverne senere basere deres valg af uddannelse på.

De forskellige aktiviteter og forløb, som du finder på udsynmodarbejdsliv.dk giver mulighed for at få indsigt i det konkrte indhold i forskellige jobs og hvilke forskellige job- og uddannelsesmuligheder. Det kan være med til at skabe grundlaget for et informeret og selvstændigt uddannelsesvalg for den enkelte - både efter grundskolen og senere i livet.

Praktisk information

Forløbstype
Besøg på egen hånd
Forløb til egen undervisning
Virksomhedssamarbejde
Målgruppe
5. klasse
6. klasse
Modtageklasser
Børn og unge med særlige behov
Pris
Gratis
Periode
Hele året
Varighed
Skjul detaljer

Forberedelse: 2 lektioner

Besøg i kirken ca. 1 time

Efterbehandling: 2 lektioner

Emneområde
Uddannelse og job

Tilmelding

Gratis