Grundskole
Gratis

Arkæolog for en dag

Beskrivelse

Arkæolog for en dag er et forløb, som introducerer eleverne for arkæologi og arbejdet som arkæolog. Arkæologi er studiet af de fysiske spor, fortiden har efterladt. Eleverne kommer til at opleve arkæologien som et håndværk, som bygger en bro mellem den fysiske og den tænkte verden. Arkæologi er ikke en skattejagt; det er mere et detektivarbejde, hvor hvert eneste spor betyder noget. 

DETTE ER ET UNDERVISNINGSMATERIALE, SOM DU SELV KAN ARBEJDE MED OG KAN DERMED IKKE BOOKES

 

Om forløbet:

Hvordan og hvorfor. Gennem udforskning og samarbejde skal eleverne “udgrave” en grav, hvor et skelet, lavet af mariekiks, har fået en række gravgaver med. Gravgaverne kan give et praj om, hvem den afdøde er. Eleverne får en forståelse for, hvad arkæologi er, arkæologens arbejdsopgaver, hvilken viden vi får gennem arkæologien, hvilke udfordringer den viden har, og hvordan vi fortolker og skaber fortællinger om det, vi finder.

 

Find lærervejledning og andre materialer her: Arkæolog for en dag

 

Dette forløb er udviklet af Sara Heil Jensen og testet med 3X på Skovvangskolen.

Formål

Man kan ikke drømme om noget man ikke kender! Mange erhverv er ikke synlige for børn og unge og de har ikke kendskab til det konkrete indhold i arbejdslivet.

Når I som skole arbejder systematisk med Uddannelse & Job fra 0.-9. klasse, får eleverne mulighed for at undersøge og få erfaringer med et bredt udvalg af arbejde og uddannelse, med fag og brancher - det kan eleverne senere basere deres valg af uddannelse på.

De forskellige aktiviteter og forløb, som du finder på udsynmodarbejdsliv.dk giver mulighed for at få indsigt i det konkrte indhold i forskellige jobs og hvilke forskellige job- og uddannelsesmuligheder. Det kan være med til at skabe grundlaget for et informeret og selvstændigt uddannelsesvalg for den enkelte - både efter grundskolen og senere i livet.

Praktisk information

Forløbstype
Forløb til egen undervisning
Målgruppe
1. klasse
2. klasse
3. klasse
4. klasse
5. klasse
6. klasse
Modtageklasser
Børn og unge med særlige behov
Fag
Arbejdskendskab
Historie
Pris
Gratis
Periode
Hele året
Varighed
6 lektioner
Emneområde
Uddannelse og job