Erhvervspraktik
Drift af sundheds- og socialvæsen

DII Solsikken

Solsikken

Beskrivelse

Kunne du tænke dig en praktik fyldt med leg, natur og udeliv, sang fællesskab, kreativitet, m.m.?  Og kan du lide at være sammen med mindre børn, så er en praktik i Solsikken i Hjortshøj måske noget for dig.

Solsikken er en integreret institution, hvor natur, sprog og motorik er vigtige elementer i barnets hverdag. I Solsikken møder vi barnet i børnehøjde med smil og høj faglighed og lægger vægt på tryghed og nærvær.

Hver dag arbejder vi med at skabe nogle gode positive rammer for alle børn, hvor det enkelte barn føler sig set, hørt og forstået. Her er der er et skønt fællesskab med plads til leg, udfoldelse og mulighed for at være nysgerrig og udvikle venskaber. Sådan at det enkelte barn trives, lærer og udvikler sig.

Solsikken er normeret til 26 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn.

Vi har et skønt hus og en dejlig legeplads. Her er plads til at lege og tumle både ind og ude. Vi har personale med kompetencer indenfor motorik, natur, teater og kreative udtryksformer. Alle er udrustet med god faglig viden, som de brænder for at dele med dig. Når du er i praktik hos os, bliver du en del af hverdagen og de daglige aktiviteter, som vi laver med børnene. Du får indsigt i de pædagogiske tanker og overvejelser, som ligger bag vores arbejde og du kommer til at møde de forskellige medarbejdergrupper, som er ansat hos os.

Forventninger

Vi vil gerne have at du får en god oplevelse, når du er i praktik hos os.

Du kan forvente:
- en hverdag, som sjældent ligner hinanden
- en masse børn, som er nysgerrige på hvem du er 
- engagerede medarbejdere, som gerne vil vise og fortælle dig om det pædagogiske arbejde
- at blive en del af vores hverdag og aktiviteter

Vi forventer:
- at du har lyst til at være i praktik hos os
- at du er nysgerrig på det pædagogiske arbejde
- at du er klar på at lege og være sammen med børnene
- at du møder til tiden og efterlader din mobil hjemme eller i tasken
- at du kommer i praktisk tøj og fodtøj, som passer til vejret

Praktisk information

Sted
DII Solsikken
Kankbøllevej 12 8530 Hjortshøj
8530 Hjortshøj
Skjul detaljer

P-nummer til registrering på Uno Ung: 1003363939

Interesseområder
889150 Aldersintegrerede institutioner
Branche
Drift af sundheds- og socialvæsen
Huskeliste

Praktisk tøj og fodtøj, som passer til vejret. Vi er også ude, selvom det regner og blæser

Ansøgning

Vil du høre mere om erhvervspraktik hos DII Solsikken?

Kontakt pædagogisk leder Trine Løwenstein

Tlf.: 24 79 29 18