DII Bifrost
Beskrivelse
Kunne du tænke dig en praktik fyldt med leg, natur og udeliv, sang fællesskab, kreativitet, m.m.?
Og kan du lide at være sammen med mindre børn, så er en praktik i Bifrost i Hjortshøj måske noget for dig.
Bifrost er en integreret institution, hvor natur, sprog og motorik er vigtige elementer i barnets hverdag.
I Bifrost møder vi barnet i børnehøjde med smil og høj faglighed og lægger vægt på tryghed og nærvær. Hver dag arbejder vi med at skabe nogle gode positive rammer for alle børn, hvor det enkelte barn føler sig set, hørt og forstået.
Her er der er et skønt fællesskab med plads til leg, udfoldelse og mulighed for at være nysgerrig og udvikle venskaber. Sådan at det enkelte barn trives, lærer og udvikler sig.
Bifrost er normeret til 17 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn.
Vi har et skønt hus og en dejlig legeplads. Her er plads til at lege og tumle både ind og ude. Vi har personale med kompetencer indenfor motorik, natur, teater og kreative udtryksformer. Alle er udrustet med god faglig viden, som de brænder for at dele med dig.
Når du er i praktik hos os, bliver du en del af hverdagen og de daglige aktiviteter, som vi laver med børnene. Du får indsigt i de pædagogiske tanker og overvejelser, som ligger bag vores arbejde og du kommer til at møde de forskellige medarbejdergrupper, som er ansat hos os.
Forventninger
Vi vil gerne have at du får en god oplevelse, når du er i praktik hos os.
Du kan forvente:
- en hverdag, som sjældent ligner hinanden
- en masse børn, som er nysgerrige på hvem du er
- engagerede medarbejdere, som gerne vil vise og fortælle dig om det pædagogiske arbejde
- at blive en del af vores hverdag og aktiviteter
Vi forventer:
- at du har lyst til at være i praktik hos os
- at du er nysgerrig på det pædagogiske arbejde
- at du er klar på at lege og være sammen med børnene
- at du møder til tiden og efterlader din mobil hjemme eller i tasken
- at du kommer i praktisk tøj og fodtøj, som passer til vejret
Praktisk information
Se flere detaljer
P-nummer til registrering på Uno Ung: 1010584031
Praktisk tøj og fodtøj, som passer til vejret. Vi er også ude, selvom det regner og blæser
Ansøgning
Vil du høre mere om erhvervspraktik hos DII Bifrost?
Kontakt Pædagogisk leder Peter Kristian Palmelund