Erhvervspraktik
Drift af sundheds- og socialvæsen

Den integrerede institution Børnesnak

Børnesnak

Beskrivelse

Kunne du tænke dig en praktik fyldt med fodbold, fantasi, sang, opdagelser i naturen og værkstedet? Kan du godt lide at arbejde med børn? Så er praktik i Børnesnak måske noget for dig.

Børnesnak er en integreret institution, og er normeret til 22 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn.

Vi lægger vægt på at Børnesnak skal være et trygt og godt sted for både børn, forældre og personale. Derfor bestræber vi os b.la. på altid at møde hinanden i øjenhøjde og med en åben og respektfuld kommunikation.

Når du er i praktik hos os bliver du en del af hverdagen og de daglige aktiviteter, som vi laver med børnene. Du får indsigt i de pædagogiske tanker og overvejelser, som ligger bag vores arbejde og du kommer til at møde de forskellige medarbejdergrupper, som er ansat hos os.

Forventninger

Vi vil gerne have at du får en god oplevelse, når du er i praktik hos os.

Du kan forvente:

  • en hverdag, som sjældent ligner hinanden
  • en masse børn, som er nysgerrige på hvem du er 
  • engagerede medarbejdere, som gerne vil vise og fortælle dig om det pædagogiske arbejde
  • at blive en del af vores hverdag og aktiviteter

Vi forventer:

  • at du har lyst til at være i praktik hos os
  • at du er nysgerrig på det pædagogiske arbejde
  • at du er klar på at lege og være sammen med børnene
  • at du møder til tiden og efterlader din mobil hjemme eller i tasken
  • at du kommer i praktisk tøj og fodtøj, som passer til vejret

Praktisk information

Sted
Børnesnak
Louisevej 35A
8220 Brabrand
Skjul detaljer

P-nummer til registrering på Uno Ung: 1029710488

Interesseområder
889150 Aldersintegrerede institutioner
Branche
Drift af sundheds- og socialvæsen
Huskeliste

Praktisk tøj og fodtøj, som passer til vejret. Vi er også ude, selvom det regner og blæser

Ansøgning

Vil du høre mere om erhvervspraktik hos Børnesnak?

Kontakt Pædagogisk leder Hildur Sørensen

Tlf.: 2053 3686