Juniormesterlære
Administrations- og Støttevirksomhed
Åben for ansøgning

Buus A/S - Anlægsgartner

Billede

Beskrivelse

Gør Aarhus grønnere med hænderne og hjertet

Kribler det i fingrene, når du hører om at bygge, skabe og gøre Aarhus grønnere?

Kan du lide at bruge kroppen, være ude og se resultaterne af dit arbejde vokse frem?

Så kunne juniormesterlære hos Buus A/S være lige noget for dig!

Hos os arbejder vi med pleje, anlæg, belægning og kloak. Det betyder, at vi er med både på de store byggeprojekter i Aarhus og de mindre opgaver i private haver og hos virksomheder. Én dag kan du være på en kæmpe byggeplads, og den næste skabe noget helt særligt for en familie i deres have.

Et job med variation og mening

Som en del af juniormesterlære hos Buus A/S bliver du en del af et fællesskab, hvor vi bygger, planter, former og forbedrer byens uderum. Du kommer til at arbejde med mange forskellige materialer, maskiner og opgavetyper, og ingen dage er ens.

Der er også plads til kreativitet. Ofte finder vi sammen med kunderne de løsninger, der både ser godt ud, fungerer i hverdagen og holder budgettet.

Vi arbejder både over og under jorden, ude i alt slags vejr og sammen med mange andre håndværkere. Kort sagt: Et praktisk fag for dig, der hellere vil lære ved at gøre end at sidde stille hele dagen.

Mere end bare en praktik

Juniormesterlære hos os giver dig indblik i et fag med rigtig gode jobmuligheder. Det kan være starten på en karriere som anlægsgartner eller et springbræt videre til f.eks. projektleder, have- og parkingeniør, landskabsarkitekt eller jordbrugsteknolog.

Man kan godt sige, at det er et fedt, praktisk alternativ til gymnasiet.

Hos Buus A/S er der plads til at være dig, og vi glæder os til at tage dig med ind i vores grønne verden.

Forventninger

Du kommer med helt ud, hvor tingene sker. Både på store projekter f.eks. på Aarhus Havn og på mindre anlægsopgaver i private haver.

Du får også mulighed for at se, hvordan tingene hænger sammen bag kulisserne på kontoret sammen med projekt- og driftsledere.

Hos os kan du forvente:

  • At være med til at gøre en forskel for Aarhus og dem, der bor her
  • At blive taget godt imod og få en tryg og lærerig juniormesterlære
  • At vi sørger for arbejdstøj, så du er klar til opgaven

Vi forventer af dig:

  • At du kan møde kl. 7.00 og er mødestabil, for der står en kollega og venter på dig
  • At du har lyst til at lære, prøve nyt og give den gas
  • At du husker stor madpakke og fyldt drikkedunk

Praktisk information

Sted
Silkeborgvej 750, Årslev
8220 Brabrand
P-nummer
1001303533
Interesseområder
813000 Landskabspleje
Branche
Administrations- og Støttevirksomhed
Mødetider

Kl. 7.00

Huskeliste

En stor madpakke og fyldt drikkedunk

Ansøgning

Vi har åben for ansøgning

Vil du gerne høre mere om mulighederne for at komme i juniormesterlære hos Buus A/S?

Så kontakt
HR-Chef Rikke Mølgaard

Tlf.: 30 92 02 61