Brdr. Møller
Beskrivelse
Har du jord i hovedet og diesel i blodårerne? Vil du lære, hvordan der kommer strøm og vand/varme frem til bygninger? Hvad der sker med vandet, du skyller ud fra WC og håndvaske? Hvad der sker med tagvandet fra bygninger, når det kommer ned i jorden? Så er praktik hos Entreprenørfirmaet Brdr. Møller A/S måske noget for dig.
I praktikken kommer du til at:
- følge en anlægsstruktør i hvordan man sætter brønde og kloakrør
- være med til at rette af til kloakrør/brønde, få sat kloakrør i det rette promillefald
- følge gravearbejde ved både kabelarbejder, jordudgravning og indbygning af sand/grus i vejanlæg og kabler/kloak
- frembringe materialer der hvor det skal indbygges og rydde op efter endt arbejde
- få indblik i arbejdsmiljøkrav på byggepladser
Forventninger
Vi vil gerne give dig en god oplevelse, når du er i praktik hos os.
Du kan forvente:
- at lære en masse om hvordan man begår sig på en byggeplads
- at få en masse viden om hvad der foregår i jorden
- at lære om et ligeværdigt samarbejde, hvor man hjælper hinanden.
- at være tilknyttet en lærlingementor
Vi forventer, at du:
- er morgenfrisk og kan tåle at være udenfor i alt slags vejr
- har lyst til at lære med ydmyghed
- tager ansvar for egen læring
- går til opgaverne med stort gå-på-mod og åbent sind
Praktisk information
Se flere detaljer
Praktikken foregår rundt omkring i Aarhus, hvor vi har byggepladser.
Når vi laver aftale om praktik, så aftaler vi også nærmere om mødested.
P-nummer til registrering på Uno Ung: 1002550407
Arbejdstid:
- mandag til torsdag kl. 7–16
- fredag kl. 7–12.30.
- Praktikken foregår forskellige steder i Aarhus, hvor vi har byggeprojekter.
HUSK praktisk tøj, som du kan arbejde i. Vi udlåner nødvendigt sikkerhedsudstyr fx sikkerhedssko, hjelm, refleksvest mv.
Ansøgning
Vil du høre mere om erhvervspraktik hos Entreprenørfirmaet Brdr. Møller A/S? Ring gerne uforpligtende for en forventningsafstemning eller for at høre mere om praktikpladsen.
Kontakt:
Lærlingementor Kenneth Mikkelsen