Erhvervspraktik
Drift af sundheds- og socialvæsen

Børnehuset Pilehaven

Børnehuset Pilehaven

Beskrivelse

Børn, udeliv, bevægelse, leg og sundhed - lyder det spændende? Og har du lyst til at arbejde med børn og vide mere om det pædagogiske arbejde i en daginstitution?

I Børnehuset Pilehaven arbejder vi ud fra en anerkendende tilgang til børn og forældre. Vi hylder forskellighed og arbejder med små og store fællesskaber.
Barndommen har værdi i sig selv og vi vægter en dagligdag hvor alle børn oplever sig set, hørt og forstået.
Vi ser det som vores vigtigste opgave at understøtte børnenes selvværd og oplevelse af mestring i eget liv.

Pilehaven er en integreret institution med 72 børn i alderen 0-6 år. I vuggestuegrupperne Mejserne og Koglerne er der tilsammen 18 børn. I børnehaven er der ca. 54 børn fordelt på Humlebierne og Mariehønsene. De ældste børn fra børnehaven indgår i storbørnsgruppen Guldsmedene som starter op i løbet af efteråret.

Vi er en blandet personalegruppe med både pædagoger, pædagogisk assistenter og pædagogmedhjælpere. Når du er i praktik hos os bliver du en del af hverdagen og de daglige aktiviteter, som vi laver med børnene. Du får indsigt i de pædagogiske tanker og overvejelser, som ligger bag vores arbejde og du kommer til at møde de forskellige medarbejdergrupper, som er ansat hos os.

Forventninger

Vi vil gerne have at du får en god oplevelse, når du er i praktik hos os.

Du kan forvente:

  • en hverdag, som sjældent ligner hinanden
  • en masse børn, som er nysgerrige på hvem du er 
  • engagerede medarbejdere, som gerne vil vise og fortælle dig om det pædagogiske arbejde
  • at blive en del af vores hverdag og aktiviteter

Vi forventer:

  • at du har lyst til at være i praktik hos os
  • at du er nysgerrig på det pædagogiske arbejde
  • at du er klar på at lege og være sammen med børnene
  • at du møder til tiden og efterlader din mobil hjemme eller i tasken
  • at du kommer i praktisk tøj og fodtøj, som passer til vejret

Praktisk information

Sted
Børnehuset Pilehaven
Rødlundvænget 35
8462 Harlev J
Skjul detaljer

P-nummer til registrering på Uno Ung: 1010577981

Interesseområder
889150 Aldersintegrerede institutioner
Branche
Drift af sundheds- og socialvæsen
Huskeliste

Praktisk tøj og fodtøj, som passer til vejret. Vi er også ude, selvom det regner og blæser

Ansøgning

Vil du høre mere om erhvervspraktik hos Børnehuset Pilehaven?

Kontakt pædagogisk leder Irene Møller Blume

Tlf.: 21 15 84 05