Erhvervspraktik
Drift af sundheds- og socialvæsen

Børnehuset Olympia

Børnehuset Olympia

Beskrivelse

Bål, børn, nærvær, leg og højt til loftet - lyder det som noget for dig? Har du lyst til at arbejde med børn og lære om pædagogik? Så er en praktik i Børnehuset Olympia måske lige noget for dig.

Børnehuset Olympia er en institution hvor motorik og bevægelse er det grundlæggende fundament for pædagogikken og hvor vi har stort fokus på forældre-samskabelse da dét er grundlæggende for det bedst mulige børneliv i Olympia.

Vi nyder godt af Olympias fysiske forhold med mange rum indendørs, som giver mulighed for at opdele i mindre grupper til fordybelse. Vi har flere veludstyrede og skønne motorikrum til bevægelsesaktiviteter og de bruges flittigt. I Olympia er vi ofte udenfor, hvor vi har en stor, kuperet legeplads med blandt andet gemmesteder, bålplads, skrænt og multibane.

Vi arbejder meget med sprog via bevidste italesættelser, sang, dialogisk læsning og en inkluderende dialog-form i en anerkendende atmosfære.

Når du er i praktik hos os bliver du en del af hverdagen og de daglige aktiviteter, som vi laver med børnene. Du får indsigt i de pædagogiske tanker og overvejelser, som ligger bag vores arbejde og du kommer til at møde de forskellige medarbejdergrupper, som er ansat hos os.

Forventninger

Vi vil gerne have at du får en god oplevelse, når du er i praktik hos os.

Du kan forvente:

  • en hverdag, som sjældent ligner hinanden
  • en masse børn, som er nysgerrige på hvem du er 
  • engagerede medarbejdere, som gerne vil vise og fortælle dig om det pædagogiske arbejde
  • at blive en del af vores hverdag og aktiviteter

Vi forventer:

  • at du har lyst til at være i praktik hos os
  • at du er nysgerrig på det pædagogiske arbejde
  • at du er klar på at lege og være sammen med børnene
  • at du møder til tiden og efterlader din mobil hjemme eller i tasken
  • at du kommer i praktisk tøj og fodtøj, som passer til vejret

Praktisk information

Sted
Børnehuset Olympia
Kolt Østervej 49
8361 Hasselager
Skjul detaljer

P-nummer til registrering på Uno Ung:1018778692

Interesseområder
889150 Aldersintegrerede institutioner
Branche
Drift af sundheds- og socialvæsen
Huskeliste

Praktisk tøj og fodtøj, som passer til vejret. Vi er også ude, selvom det regner og blæser

Ansøgning

Vil du høre mere om erhvervspraktik hos Børnehuset Olympia?

Kontakt pædagogisk leder Pernille Kjems

Tlf.: 4185 5518