Erhvervspraktik
Drift af sundheds- og socialvæsen

Børnehuset Liv

Børnehuset Liv

Beskrivelse

Natur, børn, udeliv, leg, fantasi og kreativitet - lyder som en hverdag for dig? Og kunne du tænke dig at vide mere om mere om det pædagogiske arbejde i en daginstitution?

Børnehuset Liv er en integreret institution, der har ligget på Ny Studstrupvej i mere end 40 år. Vi har 40 skønne børnehavebørn og 13 lige så skønne vuggestuebørn.

Børnehuset Liv er en gammel institution, som emmer af gode historier og fortællinger. Huset er opbygget af en masse små kroge, hvor børnene kan finde på de mest fantastiske lege, et puderum til fysisk leg, værksted til de kreative dage og et stort fællesrum til den åbne leg. 

Vi har en flot grøn legeplads med muligheder for at fordybe sig, for at finde de små rum og for de store lege med fysiske udfordringer - og meget mere. Udover legepladsen har vi en fantastisk natur i vores baghave, og vi nyder at bruge lokalområdet og de muligheder, der er i dette.

Når du er i praktik hos os bliver du en del af hverdagen og de daglige aktiviteter, som vi laver med børnene. Du får indsigt i de pædagogiske tanker og overvejelser, som ligger bag vores arbejde og du kommer til at møde de forskellige medarbejdergrupper, som er ansat hos os.

Forventninger

Vi vil gerne have at du får en god oplevelse, når du er i praktik hos os.

Du kan forvente:

  • en hverdag, som sjældent ligner hinanden
  • en masse børn, som er nysgerrige på hvem du er 
  • engagerede medarbejdere, som gerne vil vise og fortælle dig om det pædagogiske arbejde
  • at blive en del af vores hverdag og aktiviteter

Vi forventer:

  • at du har lyst til at være i praktik hos os
  • at du er nysgerrig på det pædagogiske arbejde
  • at du er klar på at lege og være sammen med børnene
  • at du møder til tiden og efterlader din mobil hjemme eller i tasken
  • at du kommer i praktisk tøj og fodtøj, som passer til vejret

Praktisk information

Sted
Børnehuset Liv
Ny Studstrupvej 3B
8541 Skødstrup
Skjul detaljer

P-nummer til registrering på Uno Ung: 1003365001

Interesseområder
889150 Aldersintegrerede institutioner
Branche
Drift af sundheds- og socialvæsen
Huskeliste

Praktisk tøj og fodtøj, som passer til vejret. Vi er også ude, selvom det regner og blæser

Ansøgning

Vil du høre mere om erhvervspraktik hos Børnehuset Liv?

Kontakt pædagogisk leder Tobias Lodberg Daugaard

Tlf.: 4187 2487