Erhvervspraktik
Drift af sundheds- og socialvæsen

Børnehaven Bjørnbakhus

Bjørnbakhus

Beskrivelse

Kreativitet, nysgerrighed, børn, udeliv, oplevelser, bevægelse og meget mere. Lyder det som en spændende hverdag for dig? Og kunne du tænke dig at få indsigt i det pædagogiske arbejde i en daginstitution? Så er en praktik i Børnehaven Bjørnbakhus måske noget for dig.

Børnehaven Bjørnbakhus er et selvejende dagtilbud i et stort og hyggeligt gammelt hus med en god atmosfære. Det gamle hus er i tre etager. Blå stue holder til i stueetagen og Rød stue på 1. sal. På 2. sal er der kontor, personalestue, garderobe og mødelokale.

Børnehaven ligger lige overfor Viby Kirke på en stille og rolig vej i et grønt område nær Viby Torv. Vi har kun få minutters gang til busser, hvilket giver os mange gode muligheder for ture ud af huset, både når det gælder naturen og byen.

Vi har en stor kuperet legeplads med mange muligheder for fysisk aktivitet.

Hverdagen i Bjørnbakhus er præget af vekslen mellem spontane og planlagte forløb. Dette sker under hensyntagen til børnenes forskellige alders- og udviklingstrin og med respekt for barnets ret til medbestemmelse.

I samværet med børnene bestræber vi os på, at de bliver mødt af nærværende og omsorgsfulde voksne. Vi lægger vægt på, at de voksne er gode rollemodeller for børnene. At de voksne er aktive, engagerede, observerende, tager initiativ og møder barnet med forståelse, anerkendelse, ligeværd og respekt i et miljø, hvor det er tilladt at fejle. Samtidig har de voksne en bevidsthed om barnets selvhjulpenhed f.eks. at give tid og rum til at barnet selv får mulighed for at lyne sin jakke.

Når du er i praktik hos os bliver du en del af hverdagen og de daglige aktiviteter, som vi laver med børnene. Du får indsigt i de pædagogiske tanker og overvejelser, som ligger bag vores arbejde og du kommer til at møde de forskellige medarbejdergrupper, som er ansat hos os.

Forventninger

Vi vil gerne have at du får en god oplevelse, når du er i praktik hos os.

Du kan forvente:

  • en hverdag, som sjældent ligner hinanden
  • en masse børn, som er nysgerrige på hvem du er 
  • engagerede medarbejdere, som gerne vil vise og fortælle dig om det pædagogiske arbejde
  • at blive en del af vores hverdag og aktiviteter

Vi forventer:

  • at du har lyst til at være i praktik hos os
  • at du er nysgerrig på det pædagogiske arbejde
  • at du er klar på at lege og være sammen med børnene
  • at du møder til tiden og efterlader din mobil hjemme eller i tasken
  • at du kommer i praktisk tøj og fodtøj, som passer til vejret

Praktisk information

Sted
Børnehaven Bjørnbakhus
Bjørnbaksvej 1
8260 Viby J
Skjul detaljer

P-nummer til registrering på Uno Ung: 1006397186
 

Interesseområder
889130 Børnehaver
Branche
Drift af sundheds- og socialvæsen
Huskeliste

Praktisk tøj og fodtøj, som passer til vejret. Vi er også ude, selvom det regner og blæser

Ansøgning

Vil du høre mere om erhvervspraktik hos Børnehaven Bjørnbakhus?

Kontakt dagtilbudsleder Trine Juul Nielsen

Tlf.: 2053 3654