Erhvervspraktik
Drift af sundheds- og socialvæsen

Bavnebakken

Bavnebakken

Beskrivelse

Bål, børn, nærvær, leg og højt til loftet - lyder det som noget for dig? Har du lyst til at arbejde med børn og lære om pædagogik?

Bavnebakken er en institution med 24 vuggestuebørn og 40 børnehavebørn. Vi er 14 engageret medarbejdere, mænd og kvinder med forskellige erfaringer og kompetencer.

I Bavnebakken har vi trivsel, læring og udvikling i fokus. Det er for os vigtigt at barnet bliver hørt, set og forstået, og vi er derfor meget nærværende med børnene i hverdagen. Tryghed til at skabe gode relationer til voksne og børn er en forudsætning for at kunne trives og udvikles. Vi skaber trygheden ved ofte at være opdelt i små grupper med planlagte aktiviteter eller spontan leg, med den styrkede pædagogiske læreplan som platform.

Vi er en sangcertificeret institutionen, hvilket vi er blevet gennem ”Sangens hus”. Vi synger meget i vuggestuen og i børnehaven, både ude og inde samt i overgange. Vi bruger bevidst stemme og rytme til vores sang aktiviteter, og har en ugentlig fælles samling omkring sang.

Når du er i praktik hos os bliver du en del af hverdagen og de daglige aktiviteter, som vi laver med børnene. Du får indsigt i de pædagogiske tanker og overvejelser, som ligger bag vores arbejde og du kommer til at møde de forskellige medarbejdergrupper, som er ansat hos os.

Forventninger

Vi vil gerne have at du får en god oplevelse, når du er i praktik hos os.

Du kan forvente:

  • en hverdag, som sjældent ligner hinanden
  • en masse børn, som er nysgerrige på hvem du er 
  • engagerede medarbejdere, som gerne vil vise og fortælle dig om det pædagogiske arbejde
  • at blive en del af vores hverdag og aktiviteter

Vi forventer:

  • at du har lyst til at være i praktik hos os
  • at du er nysgerrig på det pædagogiske arbejde
  • at du er klar på at lege og være sammen med børnene
  • at du møder til tiden og efterlader din mobil hjemme eller i tasken
  • at du kommer i praktisk tøj og fodtøj, som passer til vejret

Praktisk information

Sted
Bavnebakken
Bavnebakken 111
8361 Hasselager
Skjul detaljer

P-nummer til registrering på Uno Ung: 1003361705

Interesseområder
889150 Aldersintegrerede institutioner
Branche
Drift af sundheds- og socialvæsen
Huskeliste

Praktisk tøj og fodtøj, som passer til vejret. Vi er også ude, selvom det regner og blæser

Ansøgning

Vil du høre mere om erhvervspraktik hos Bavnebakken?

Kontakt pædagogisk leder Anette Hostrup

Tlf.: 5183 7224