HpH Totalbyg A/S

Beskrivelse

Er du nysgerrig på hvad vi gør ved regnvandet, når vi bygger nyt? Kunne du tænke dig at opleve de store gravemaskiner helt tæt på? Så er praktik hos HpH Totalbyg A/S måske noget for dig.

HpH Totalbyg A/S giver virksomheder nye og anderledes muligheder inden for funktionelle og økonomisk attraktive industribyggerier. Vi laver halbyggeri, erhvervsbyggeri og industribyggeri.

Når du er i praktik hos os bliver du en del af vores hverdag på byggepladsen. Du kommer til at opleve de store maskiner tæt på og du bliver en del af arbejdet, når vi fx graver ud til nye kloaker eller laver belægning.

Du får indsigt i spildevandshåndtering og hvordan vi laver spildevandsaflejringer. Hvordan vi håndterer regnvandet i regnvandsbassiner og laver kanaler, så vandet kommer de rette steder hen.

Præcis hvilke opgaver du bliver en del af, afhænger af hvilke byggeprojekter vi har gang i.

Forventninger

Vi vil gerne have at du får en god oplevelse, når du er i praktik hos os.

Du kan forvente:

  • at møde engagerede og passionerede medarbejdere
  • at få indsigt i hvordan vi kan lede og føre vandet de rette steder hen
  • en god håndværkerkultur, hvor medarbejderne arbejder lange dage i en 4-dags uge
  • at blive en del af arbejdsopgaverne
  • at få mulighed for at opleve de store maskiner (gravemaskiner, dumpere mv)
  • at vi sørger for værnemidler

Vi forventer:

  • at du møder til tiden og er mødestabil
  • at du har gå-på-mod og respekt for de medarbejdere du møder
  • at du har en nysgerrighed og ydmyghed for faget
  • at du har fornuftigt tøj på efter vejret - vi arbejder ude hele dagen
  • et du har sikkerhedssko på
  • at du har madpakke med
Sted

Vi har byggeprojekter mange steder og når vi aftaler praktik, så aftaler vi også mødested.

Tilmelding

Vil du høre mere om erhvervspraktik hos HpH Totalbyg A/S?

Kontakt:

Afdelingschef / Aut. Kloakmester Morten Henningsen

Mail: mmh [at] hph-totalbyg [dot] dk

Telefon: 2594 4908

Tilmelding